Sønnen, der løb rundt om den brændende bil og prøvede at åbne døren ind til sin mor, siger det måske bedst:

»Min mor blev myrdet, fordi hun stod mellem retsstatsprincipperne og dem, der prøvede at bryde dem, ligesom mange stærke journalister.«

Den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia blev mandag eftermiddag sprængt ihjel af en bilbombe uden for sit hjem. Hun var kendt for sit kritiske undersøgende arbejde, der stillede magten på Malta til ansvar.

Derfor er det nærliggende at tro, at sønnen, Matthew Caruana Galizia, har ret i sin udlægning på Facebook, når han skriver, at hun blev slået ihjel på grund af sit arbejde.

Men ingen kan endnu sige noget med sikkerhed.

Ifølge lokale medier havde Galizia for lidt over to uger siden anmeldt til politiet, at hun blev udsat for trusler. Samme eftermiddag, som hun blev slået ihjel, havde hun skrevet på sin blog, The Running Commentary, at der var skurke alle steder, hun så hen.

»Situationen er fortvivlende,« skrev hun.

En del af Panama Papers

Galizia blev for nylig fremhævet i mediet Politico som en af 28 personer, der i 2017 former, ryster og bringer EU i bevægelse. Hun blev beskrevet som værende »på et korstog mod uigennemsigtighed og korruption i Malta, en østat berømt for begge dele«.

Dette var netop Galizias rolle i et af hendes mere opsigtsvækkende projekter de senere år. Hun var en del af det verdensomspændende undersøgende projekt Panama Papers, der viste, hvordan politikere, kendisser og velhavere skjulte formuer i skatte­ly.

Galizia har blandt andet skrevet, at Michelle Muscat, der er gift med den maltesiske premierminister, Joseph Muscat, havde selskaber i skattely i Panama. Det ene blev ifølge Galizia angiveligt brugt til at skjule returkommission fra Alijev-familien, der sidder tungt på magten i diktaturstaten Aserbajdsjan.

Ægteparret Muscat har afvist historien og har retsforfulgt Daphne Caruana Galizia.

Halvanden time efter eksplosionen indkaldte premierminister Muscat til en pressekonference og sagde, at han ikke ville finde ro, før de ansvarlige for angrebet var fundet.

Ifølge flere medier skulle der være amerikanske FBI-agenter på vej til Malta for at bistå med opklaringen.

»Alle ved, at fru Caruana Galizia var stærkt kritisk over for mig, både politisk og personligt, men ingen kan på nogen måde retfærdiggøre dette barbariske angreb,« sagde premierministeren.

»Et folk i krig mod en stat«

Det er ikke ukendt, at kritiske journalister bliver slået ihjel, men det er meget usædvanligt i et EU-land. Derfor fik det EU-Kommissionens næstformand, hollandske Frans Timmermans, til at tweete:

»Hvis journalister bliver gjort tavse, er vores frihed tabt.«

Organisationen European Federation of Journalists interviewede for en uge siden Galizia om de udfordringer og trusler, hun mødte i sit arbejde.

Ifølge formanden for foreningen, danske Mogens Blicher Bjerregård, er undersøgende journalister, der systematisk går efter at opklare alvorlige forbrydelser, i højere grad i farezonen end andre journalister.

»Det burde ikke være sådan, men sådan er det desværre,« siger han.

John Hansen, der skriver for Politiken og er formand for den danske Foreningen for Undersøgende Journalistik, arbejdede sammen med Galizia og journalister i resten af verden om Panama Papers.

»Hun var en undersøgende journalist, som koncentrerede sig om at afsløre magtmisbrug, løgn og korruption blandt magthaverne. Hun publicerede især på sin blog og var her noget mere kommenterende og barsk i sit sprogbrug end den tilstræbte objektivitet, man finder i traditionelle medier. I sit sidste blogindlæg kalder hun for eksempel konsekvent et navngivet vidne for en skurk,« siger John Hansen.

Mens han ikke vil gisne om, hvem der kan stå bag angrebet, understreger han, at hendes arbejde havde stor indflydelse.

»Hendes afsløringer var potentielt ødelæggende for mange mennesker med magt – både i Malta og i andre lande,« siger John Hansen.

Galizias søn, Matthew Caruana Galizia, der selv er journalist, er derimod ikke i tvivl. Han skriver på Facebook, at navngivne personer i toppen af Maltas politiske elite er direkte ansvarlige.

»Der er ikke tale om et almindeligt mord, og det var ikke en tragedie. En tragedie er, når nogen bliver kørt over af en bus. Vi er et folk i krig mod en stat og organiseret kriminalitet, to ting, som er blevet umulige at skille fra hinanden.«

Eva Jung er Berlingskes EU-korrespondent.

Eva Jung er desuden bestyrelsesmedlem i Foreningen for Undersøgende Journalistik og Global Investigative Journalism Network, men kender ikke familien Galizia personligt.