Meningsmålingerne har længe gået i en retning.
Og det er støt nedad for de britiske konservative.
Men en ting er meningsmålinger. Noget andet er håndfaste resultater, når vælgerne skal i stemmeboksen.
Det ændrer imidlertid ikke på det samlede billede.
Det står klart, efter at Labour netop har vundet ved to suppleringsvalg til pladser i det britiske parlament.
Partiet er nu på decideret sejrskurs ved parlamentsvalget senere i år, mens Det Konservative Parti står til at miste magten efter 14 år.
De to valgkredse Wellingborough og Kingswood, hvor valgene fandt sted, havde siden henholdsvis 2005 og 2007 været sikre konservative kredse.
Begge valgkredse blev vundet stort med ti procentpoint og 21,3 procentpoint.
Resultaterne skriver sig således ind i det samlede billede af, at de konservative vælgere vender ryggen til Det Konservative Parti.
Starmer er »på kurs« til at blive premierminister, skriver The Times efter triumferne.
Ifølge formanden selv viser resultaterne, at »folk er klar til at sætte deres lid til en Labour-regering«.
»Med sejre i disse konservative højborge kan vi med selvsikkerhed sige, at Labour er tilbage i drift.«
Det tyder på, at Labour-lederen har ret.
Hvis der var parlamentsvalg denne uge, stod Labour til at få 45,3 procent af stemmerne, mens Konservative måtte tage til takke med 23,7 procent af stemmerne.
Selvom meningsmålinger altid kommer med en statistisk usikkerhed, er målingerne et stort slag for Konservative. Vi taler om et parti, der tidligere uden problemer har kunnet reagere landet med absolut flertal.
Nu får Konservative kun opbakning fra lidt under en fjerdedel af vælgerne.
Parlamentsvalget skal finde sted inden året er omme. Sunak har med andre ord travlt.
»Meget skuffende«
Resultatet betyder også, at Konservative nu har tabt flere suppleringsvalg i en valgperiode end nogen anden regering siden 1960erne, skriver The Telegraph.
Konservative har kun vundet fire ud af 21 suppleringsvalg siden parlamentsvalget i 2019.
Det Konservative Partis gruppeformand, Richard Holden, kalder da også resultatet »meget skuffende«:
»Det er bestemt ikke fantastiske resultater for os,« siger han til GB News.
Den britiske forsvarsminister, Grant Shapps, forsøgte at afskrive betydningen af valgene. Suppleringsvalg »plejer ikke at være en indikation af ret meget«, sagde han, da han under et møde i München torsdag morgen blev spurgt til nederlaget.
Reform UK
Konservative står også med et andet problem.
I meningsmålingerne svarer 11 procent af vælgerne, at de ville stemme på det tidligere Brexit Party, der i dag kalder sig Reform UK.
Valgsystemet i Storbritannien betyder, at partiet ikke vil få mange pladser i parlamentet – de kan imidlertid stjæle mange stemmer fra Konservative.
Hvilket udgør endnu et problem for Sunak. Alene deres tilstedeværelse i flere valgkredse gør det svært for Konservative at få det fornødne flertal over Labour.
Mange britiske kommentatorer vurderer derfor også, at torsdagens to suppleringsvalg for alvor viser, hvilket problem Reform UK kan blive for Konservative.
Ved begge suppleringsvalg fik Reform UK over ti procent af stemmerne.
I en analyse skriver The Times, at Reform UKs høje stemmetal i virkeligheden er det, der bør få »alarmklokkerne til at ringe højest« hos Konservative.
Det konservative magasin Spectator skriver, at Det Konservative parti er på vej mod »udslettelse«.
Et land i recession
Det har i det hele taget ikke været en god uge for premierminister Rishi Sunak.
Mandag kom det frem, at Storbritannien nu officielt er i recession og samtidig er fanget i en langvarig fælde af lavvækst.
Det øger det politiske pres på premierministeren, der har lovet vælgerne at få styr på økonomien.
Økonomien har været helt central i Rishi Sunaks budskab til vælgerne. Han blev premierminister på et løfte om kompetent ledelse, efter Liz Truss på blot 44 dage lykkedes med at skubbe britisk økonomi og de finansielle markeder helt til afgrundens rand med løfter om store ufinansierede skattelettelser.
Spørgsmålet er nu, hvad de konservative politikere gør.
En lang række ministre står til at miste deres sæde i parlamentet. Sunak risikerer derfor, at hans lederskab kan komme i fare. Siden 2010 har partiet haft fem forskellige formænd, så det er ikke en ukendt »strategi« for partiets parlamentsmedlemmer.
Sunaks eneste håb, som han kan klynge sig til, er, at valgdeltagelse ved dette års suppleringsvalg har været langt lavere end i 2019, da sæderne blev vundet. 37 procent stemte i år mod 71,5 procent i 2019.
Desuden førte Sunak knap nok valgkamp i nogen af valgkredsene.
»Det (resultaterne, red.) viser også, at der ikke er den store entusiasme for alternativet i Keir Starmer og Labour,« sagde Sunak derfor om nederlaget.
Det vil vise sig, om han kan få de afgørende vælgere ned i stemmeboksen, når parlamentsvalget udskrives.
