Krav fra EU-Parlament: Vi vil kende konsekvenser for klimaet

Konsekvensanalyser er basis for EUs lovgivningsproces, og de er savnet på klimaområdet, mener EU-Parlamentet.

- Al lovgivning, der kommer ud af den grønne aftale, skal dermed have disse konsekvensanalyser, siger europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R) om krav til EU-Kommissionen fra EU-Parlamentet, der har stemt onsdag. Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der er brug for seriøs og grundig viden om konsekvenserne for klimaet, inden man vedtager EU-love under den store klimaplan.

Det mener et flertal i EU-Parlamentet, som onsdag har stemt for en betænkning, der kræver sådanne analyser indført i forhold til alle kommende forslag under den store klimaplan - Den Europæiske Grønne Aftale.

»Al lovgivning, der kommer ud af den grønne aftale, skal dermed have disse konsekvensanalyser,« siger Morten Helveg Petersen (R), der via sin liberale gruppe har arbejdet for at få det med.

Det er en opfordring til EU-Kommissionen, som vil betyde, at klimaeffekten af forslag på områder som transport og energi på forhånd vurderes.

Dermed kan man få et bud på, om de indfrir EUs klimamålsætning og målene fra FN-klimamødet i Paris.

EU-Kommissionen foretager allerede sådanne analyser, før der fremsættes forslag på andre områder. Men det sker ikke nødvendigvis på klimaområdet. Man ser eksempelvis på de sociale og økonomiske konsekvenser.

Da EUs store vejpakke blev foreløbig godkendt i forhandlinger kort før jul, skete der det ret overraskende, at EU-Kommissionen straks efter meddelte, at den ville igangsætte analyser for klimaeffekter.

Dem havde man ikke foretaget før forhandlingerne. Kommissionen ville forbeholde sig ret til at fremsætte et helt nyt forslag, hvis en analyse bekræftede en frygt for, at loven førte til flere tomme lastbiler på vejene.

Den socialdemokratiske parlamentariker Christel Schaldemose (S) støtter også kravet om disse konsekvensanalyser for klimaeffekter. Men ikke uden bekymring.

»Jeg synes ikke altid, at de er så gode og konkrete. Måske skal vi arbejde med, hvordan de udarbejdes,« siger hun.

Ikke mindst den ekstra tid fremhæver hun som problematisk.

»Det tager typisk et halvt år, før et konsulentbureau har lavet den for EU-Kommissionen. Vi skal have den, før vi kan få et lovforslag. Det betyder, at det hele tager enormt langt tid, før vi får vedtaget noget som helst. Og i mellemtiden bliver vi ikke grønne,« siger Schaldemose.

Alligevel støtter hun idéen, da man dermed vil få en vurdering af, om lovgivningen faktisk vil have en positiv effekt på klimaet eller ej.

/ritzau/