Korrespondent om angreb i Kina: »Hvis myndighedernes forklaring er rigtig, så er der ikke tale om terror«

35 personer har mistet livet, efter at en bil med en 62-årig bilist har kørt ind i en stor menneskemængde i Kina. Hændelsen er tilsyneladende blevet holdt hemmelig i næsten et døgn. 

Mandag aften lokal tid mistede 35 personer livet i den kinesiske by Zhuhai. 

Det skete, efter at en 62-årig mandlig bilist kørte ind i store grupper af personer, som benyttede sig af en løbe- og gåbane omkring et kinesiske stadion i byen. Biler var ikke tilladt i området.