Flere talspersoner har på vegne af FN udtrykt bekymring og modstand mod brugen af klyngebomber ovenpå USAs beslutning om at give Ukraine klyngebomber til krigen mod den russiske invasion.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
»Brugen af sådan ammunition bør ophøre omgående og ikke bruges noget sted,« siger talskvinden Marta Hurtado fra FNs menneskerettighedskontor, OHCHR.
FNs generalsekretær, António Guterres, ønsker ifølge hans vicetalsmand, Farhan Haq, også at se brugen af klyngebomber ophøre.
»(Generalsekretæren, red.) ønsker, at landene opfylder vilkårene i konventionen, og som resultat heraf ønsker han selvfølgelig ikke, at der fortsat bruges klyngebomber på slagmarken,« siger Haq ifølge AP.
Det fremgår ikke hvilken konvention, han henviser til, men der findes en FN-konvention mod klyngebomber, som over 100 lande har underskrevet.
Hverken USA, Rusland eller Ukraine er blandt landene. Det er Danmark og en række andre af Ukraines europæiske støtter til gengæld. Det gælder også Storbritannien, Frankrig og Tyskland.
Ifølge Human Rights Watch har russiske styrker i Ukraine i »omfattende omfang« benyttet sig af klyngebomber.
Ukrainerne har bedt om at få klyngebomber til brug i den igangværende offensiv mod russiske styrker.
Ukraines militær mener, at det vil gøre det lettere at bryde igennem de russiske forsvarslinjer.
Brugen af klyngebomber er omstridt, fordi de skiller sig ad i luften og udløser adskillige eksplosiver over et bredt område. De kan forårsage store skader for civile.
De kan affyres via fly, artilleri og missiler.
Eksplosiverne er designet til at detonere, når de rammer jorden. Det betyder, at de kan forventes at dræbe eller alvorligt såre personerne i det berørte område.
Klyngebomber udsender normalt store mængder af metaldele, som kan slå alt ihjel på et større område.
USAs præsident, Joe Biden, kaldte det fredag »en meget svær beslutning« at give ukrainerne klyngebomber.
»Det primære er, at de enten har våbnene til at stoppe russerne nu – forhindre dem i at stoppe den ukrainske modoffensiv gennem disse områder – eller også har de ikke. Og jeg tror, de har brug for dem,« sagde han til CNN.
/ritzau/
