Kæmpemæssig avis har valgt side i præsidentvalgkampen: Her er kvinderne, der skal slå Trump

Når Demokraterne skal vælge den person, der i år skal udfordre Donald Trump i præsidentvalget, skal partiet vælge mellem to konkurrerende visioner for landets fremtid. Det kan The New York Times ikke.

 

The New York Times tilslutter sig ved hvert præsidentvalg én amerikansk kandidat. I 2016 var det Hillary Clinton, der fik avisens opbakning, og ved de to forrige valg var det Barack Obama.

Men i år er det gået anderledes. Avisen har stik imod traditionen tilsluttet sig to vidt forskellige kandidater: Elizabeth Warren og Amy Klobuchar. Det skriver The New York Times selv i et længere indlæg mandag morgen dansk tid. Avisen har 150 mio. månedlige læsere, 4,6 mio. abonnenter og 1.600 journalister.

Valget af to kandidater frem for én afspejler den konflikt, der er i Det Demokratiske Parti: På den ene side står den progressive venstrefløj og ønsker en radikal forandring af det amerikanske samfund. På den anden side står moderate Demokrater og ønsker stabilitet i verden.

Og The New York Times vil helst ikke vælge mellem de to visioner (selv om avisen traditionelt typisk står på de midtsøgende Demokraters side).

»Hvis der nogensinde var et tidspunkt at være åben for nye ideer på, så er det nu. Hvis der nogensinde var et tidspunkt at søge stabilitet på, så er det nu,« skriver avisen.

Historiefortælleren fra venstrefløjen

Elizabeth Warren kommer fra Demokraternes venstrefløj, og hun har under valgkampen især slået på tromme for at vedtage en mere aggressiv politik mod finansbosserne på Wall Street, som hun ofte anklager for at have ødelagt den amerikanske økonomi.

Hendes egen historie handler om en kvinde, der voksede op i en hårdtarbejdende middelklassefamilie i 50ernes og 60ernes konservative Oklahoma for som voksen at hellige sig studier af, hvordan den amerikanske økonomi siden da kun har givet middelklassefamilier som hendes egen værre kår.

Med tiden fik dét hende til at gå fra at være registreret republikaner til at blive en af Demokraternes mest progressive kandidater. Hun mener, at det økonomiske system er indrettet sådan, at det kun gavner de allerrigeste.

I forrige måned formulerede hun selv sin politik som et ønske om at »genskrive magtreglerne i vores land«.

Hun er forhenværende juraprofessor på Harvard, har skrevet fem bøger, været medforfatter på yderligere seks og tidligere arbejdet som særlig rådgiver for præsident Barack Obama i finansiel forbrugerbeskyttelse. Siden 2012 har hun været senator for Massachusetts.

Den kompromissøgende midte

Amy Klobuchar er en af Demokraternes mere midtsøgende kandidater.

Hvis hun bliver præsident, har hun lovet store investeringer i grøn infrastruktur og svoret, at hun inden 2050 vil gøre USA fuldstændigt CO2-neutral. Hun lover desuden at kæmpe hårdt for USAs socialt udsatte borgere og at sikre bedre og mere velfærd.

Men vigtigere endnu er, at hun er den af de demokratiske præsidentkandidater, som er mest erfaren i at samle et bredt flertal om hendes politiske forslag. Som senator har hun ofte rakt hen over midten for at få vedtaget nye tiltag.

Det er tilsyneladende en af de vigtigste årsager til, at The New York Times nu peger på hende som kandidat.

Hvad med Biden og Bernie?

Den tidligere vicepræsident Joe Biden og senatoren Bernie Sanders er to af de mest populære kandidater til at få Demokraternes nominering, hvis man kigger på meningsmålingerne. Og det er ingen hemmelighed, at de generelt også anses for at repræsentere hver sin fløj hos Demokraterne.

Men The New York Times har valgt dem fra – blandt andet på grund af deres alder. Bernie Sanders er 79 år gammel, og Joe Biden er 77 år gammel.