Juletræet med sin pynt: Pikkelhue, hagekors og Marx

De fleste orker ikke at tale om politik i juledagene. Ikke desto mindre har politikken ofte sneget sig ind imellem de flettede hjerter og stjerner på det tyske juletræ. Berlingske har været på udstilling på det historiske museum i Berlin.

GERMANY CULTURE CHRISTMAS
Rør blot ikke ved min gamle jul, synger vi i Danmark. Men alligevel ændrer julen sig over tiden. Det gælder også i Tyskland, hvor det historiske museum på boulevarden Unter den Linden i Berlin har åbnet dørene for en udstilling om tysk julepynt. De tyske juletræer med alt fra jødiske symboler over pikkelhuen til hagekorset giver et indblik i tysk historie og tidsånden. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKUS HEINE / EPA / scanpix

Et juletræ med ubåde, den tyske kejser eller sågar julekugler dekoreret med hagekors lyder alt andet end juleagtigt.

I Tyskland fylder julen imidlertid så meget, at politikere igennem tiden ikke har kunnet stå for fristelsen til at blande sig i, hvordan julen skal fejres.

Det kan man få et indtryk af ved at besøge det historiske museum på boulevarden Unter den Linden i Berlin.

De 500 udstillingsobjekter med julepynt og julebreve er dybest set en lyngennemgang af 100 års tysk historie.

De færreste soldater troede, at de skulle tilbringe julen 1914 ved fronten. »De er hjemme til jul,« var et fast udtryk i mange lande. Alene i de første fem måneder af 1914 døde 140.000 tyske soldater. Ved fronten modtog de tyske soldater et lille fold ud-juletræ hjemmefra. I julen 1914 spillede soldaterne fra begge sider af krigen sågar fodbold mod hinanden. »Julefredskampen« er flere gange blevet markeret såsom i december 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE HUGUEN.

1. Første Verdenskrig – fold ud-juletræet i Verdun

Egentlig skulle julen 1914 have været som alle andre. For forventningen var, at Første Verdenskrig ville blive så kortvarig, at soldaterne allerede kom hjem til jul.

Sådan gik det ikke, og tyske familier sendte i stedet i flere år små fold ud-juletræer med feltposten til fronten. Et af slagsen er udstillet på museet.

På hjemmefronten smittede Første Verdenskrig og den stigende patriotisme også af på julen. Pludselig begyndte tyskerne at hænge jernkors og kejseren på grenene, mens andre også satte en pikkelhue på træets top.

500 udstillingsobjekter om den tyske jul. Det er, hvad museumsgæsterne frem til marts 2019 kan se på det historiske museum i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKUS HEINE.

2. Nationalsocialismen – »Julbaum« med hagekors

Propagandaministeriet med Josef Goebbels i spidsen forsøgte i 1930erne at omdanne den kristne højtid til en »nordisk julefest«, hvor Jesusbarn, engle og hyrder blev erstattet af bl.a. julekugler med hagekors.

Regine Falkenberg, Kurator, Det historiske museum i Berlin

» Det kan være, at folk ikke hængte nazikuglerne op. Men det kan også være, at de tog dem ned, når billedet blev taget«


Kuglerne blev produceret af en glaspuster i Thüringen, men da krigslykken vendte, skulle al materiale bruges i krigsproduktionen.

Om det er grunden til, at man på de tyske familiebilleder på udstillingen ikke kan se hagekorsene, er udstillingens kurator, Regine Falkenberg, i tvivl om.

»Det kan være, at folk ikke hængte dem op. Men det kan også være, at de tog dem ned, når billedet blev taget,« siger hun til Deutschlandfunk.

På de tyske julemarkeder kan man købe al slags julepynt. Julepynt med hagekors er dog ligesom de nationalsocialistiske symboler generelt forbudt i Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Probst / Ritzau / scanpix.

3. DDR – »En årsafslutningsfigur med vinger«

Den kristne jul var heller ikke ligefrem DDR-statens livret. Der blev dog ikke produceret julekugler med hammer og sejl, men i 1969 protesterede et partimedlem over, at en statsejet virksomhed i Seiffen i Sachsen fortsatte med at producere juleengler. Et sådant kristent symbol passede ikke til DDR-staten.

I stedet for at stoppe produktionen blev der dekreteret navneforandring. Farvel til juleengel og goddag til »geflügelte Jahresendfigur« – altså en årsafslutningsfigur med vinger. I 1980erne var det en stående vittighed blandt vesttyskere.

I nutidens Tyskland kan man også få øje på buddha eller Karl Marx, når man går rundt om træet. Det fremgår af udstillingen på det historiske museum om julepynt. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKUS HEINE / EPA / scanpix.

4. Nutidens juletræ – »Schwarz rot gold«

Helt frem til årtusindskiftet var det utænkeligt, at tyskere kunne finde på at hænge nationale symboler på træet. Efter krigen gjaldt det om at bevæge sig så langt væk fra det nationale som muligt, og Europa blev et slags »erstatningsfædreland«.

Efter det euforiske fodbold-VM i Tyskland i 2006 ændrede det sig. Pludselig gik tyskere igen på gaden med deres flag, og de tyske farver sneg sig også langsomt ind på julegrenene – f.eks. i form af julekugler i de tyske farver.

Nutidens juletræer afspejler imidlertid også den tendens, at tyskerne i dag er blevet mere internationale – både i befolkningens sammensætning og i rejsemålene. På udstillingen kan man derfor se, hvordan der i tyske hjem hænger buddhaer, julekugler med kameler og muslimske klippemoskeer på juletræerne. Også Karl Marx har fået en renæssance – dog i hyggelig julemandsudgave.

Udstillingen kan ses på det historiske museum på Unter den Linden indtil 3. marts 2019.