Juleindbruddene er steget igen. Ifølge forsikringsselskab har særlig ét område været hårdt ramt
Det er sæson for knuste ruder og opbrækkede døre. Og hos Tryg mærker man, ligesom hos Rigspolitiet, at det har været en god jul for indbrudstyvene.

Det er sæson for knuste ruder og opbrækkede døre. Og hos Tryg mærker man, ligesom hos Rigspolitiet, at det har været en god jul for indbrudstyvene.

Her kommer den kedelige, socialrealistiske epilog til årets eventyrlige julekalendere: opgørelsen over juleindbrud.
Rigspolitiet har nemlig præsenteret omverdenen for deres foreløbige antal anmeldelser af indbrud i juledagene, og hvis noget heri springer i øjnene, må det være de 101 indbrud, der på landsplan blev anmeldt 25. december, altså dagen derpå for de juleaftensfejrende.