Den saudiarabiske journalist og kommentator Jamal Khashoggis forsvinden har udløst en diplomatisk fejde mellem Saudi-Arabien og Tyrkiet, et mundhuggeri i USAs Kongres, nervøse trækninger på Wall Street og i Silicon Valley og endelig en højlydt ordstrid mellem Det Hvide Hus og dets nærmeste arabiske allierede.
Mandag morgen skrev præsident Trump på Twitter, at han havde diskuteret sagen med kong Salman, som afviste ethvert kendskab til Khashoggis skæbne, og at han »øjeblikkeligt sendte« udenrigsminister Mike Pompeo af sted til Riyadh for at møde kongen. Senere kommenterede han kort sin samtale med kongen og sagde, at »det lød for mig, som om der kan have været tale om egenrådige mordere - hvad ved jeg.«
Fra tyrkisk side har der været en uofficiel beskrivelse af en uhyggelig likvidering, hvor saudiarabiske agenter efterfølgende parterede liget for at kunne bortskaffe det uset.
Under alle omstændigheder har sagen alvorligt skadet kronprins Mohammed bin Salmans omdømme i Vesten. Den 33-årige tronfølger har ellers arbejdet hårdt på at fremstille sig selv som en reformator, der var opsat på at åbne kongedømmets kultur og økonomi, men Khashoggis forsvinden truer med at underminere kronprinsens bestræbelser på at lokke vestlige teknologiselskaber og investorer til landet.
Den komplekse sag rejser med andre ord en rækkke spørgsmål. Nogle af dem findes der allerede svar på, andre mangler dem fortsat.
Hvorfor reagerer Washington så stærkt?
Jamal Khashoggi var velkendt og vellidt blandt journalister og diplomater, som færdedes i Mellemøsten.
Han havde tidligere arbejdet i de saudiarabiske ambassader i Washington og London, og nogle mener, han også har været aktiv i den saudiarabiske efterretningstjeneste. Gennem årene i den saudiarabiske presse havde han etableret sig som en slags uofficiel talsmand for den kongelige familie. Hans personlige uafhængighed og sympati for den vestlige måde at se tingene på, gjorde ham til en vigtig og ofte benyttet kontakt for udenlandske journalister og diplomater, som forsøgte at forstå kongedømmet.
Da Mohammed bin Salman blev kronprins sidste år og straks begyndte at konsolidere sin magt, følte Khashoggi angiveligt ikke længere, at der var plads til selv hans relativt moderate uafhængighed i Saudi-Arabien. Derfor flyttede han til Virginia og begyndte at skrive for The Washington Post, og han genopfandt sig selv som en kritiker af kronprinsens styre i Riyadh.
Var kronprinsen ude efter Khashoggi?
Hvis Jamal Khashoggi er blevet dræbt eller bortført af saudiarabiske agenter, kan det kun være sket på direkte foranledning af kronprins Mohammed bin Salman, siger eksperter i kongedømmet.
Kronprinsen har tidligere udvist en meget begrænset tolerance over for kritikere af det saudiarabiske styre, og mange er blevet fængslet. Så det er rimeligt at formode, at han ikke just var en fan af Khashoggi.
Siden Khashoggis forsvinden er det også kommet frem, at han har haft nære forbindelser til Det Muslimske Broderskab, en international muslimsk bevægelse, som i de seneste årtier har brugt valg til at fremme sin sag og skabe forandringer i regionen. Men Broderskabet er ikke populært i Saudi-Arabien og det kunne være en anden grund til modvilje mod Khashoggi.
Har Saudi-Arabien dræbt eller bortført Khashoggi?
Det er her, mysteriet begynder. Tyrkiske embedsmænd har - anonymt - hævdet, at deres regering har detaljerede beviser på et brutalt mord, som skal være udført på ordre af den saudiarabiske ledelse.
Samme dag som Khashoggi forsvandt, var femten saudiarabiske agenter ankommet til Istanbul i to privatfly, lejet af et selskab med nære forbindelser til kronprinsen og det saudiarabiske indenrigsministerium, hævder tyrkerne. Agenterne ventede angiveligt på Khashoggi inde på konsulatets område og dræbte ham inden for to timer efter hans ankomst.
Blandt de saudiarabiske agenter var en retsmediciner, og gruppen havde medbragt en bensav, som blev brugt til at partere Khashoggi, hævdes det fra tyrkisk side.
Kronprins Mohammed og andre saudiarabiske ledere har gentagne gange afvist ethvert kendskab til Jamal Khashoggis opholdssted, og de insisterer - uden at kunne dokumentere det - på, at han forlod konsultatet igen kort efter sin ankomst.
Hvorfor har tyrkerne ikke offentliggjort deres beviser?
Her rykker mysteriet fra at være en mulig kriminalsag til en international intrige. De tyrkiske kilder har antydet, at de har tilbageholdt beviser for at undgå at afsløre efterretningskilder – som kunne omfatte personer på konsulatet eller elektronisk overvågning.
Det er også uklart, om Tyrkiet har delt sine oplysninger med for eksempel den amerikanske eller andre vestlige efterretningstjenester. Det kunne muligvis gøres uden samtidig at afsløre oprindelsen til oplysningerne, og det kunne samtidig bidrage til at øge presset på saudiaraberne.
Her peger eksperter imildertid på en anden, mere kynisk forklaring på tyrkernes tilbageholdenhed: Ankara kan i al diskretion være i færd med at indgå en aftale med Riyadh, som blokerer for en fuldstændig afsløring af sagsforløbet.
Tyrkiet og Saudi-Arabien er regionale rivaler på hver sin side af en ideologisk fejde om karakteren af politisk Islam. Men indtil videre har de to lande lagt sig i selen for at overkomme deres forskellige synspunkter for så meget bedre at kunne samarbejde til gensidig gavn, som det har været tilfældet i for eksempel den syriske borgerkrig.
Og da Tyrkiet lige nu døjer med en økonomisk krise, der for en stor del skyldes en overdreven lånoptagning, kan landet dårligt tillade sig en langvarlig konflikt med en velhavende handelspartner som Saudi-Arabien. Man kan ligefrem være ude efter saudiarabiske lån eller investeringer.
Så mange spørgsmål venter på et endegyldigt svar. Foreløbig venter vi på, at USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, lander i Riyadh.
Oversættelse: Lars Rosenkvist
