»Jeg vil ofre mine børn for ham. Jeg elsker min præsident. Alle elsker Erdogan«

Bag børnenes ryg blafrer et flag, der er bundet om halsen som en heltekappe. Flaget er rødt, og helten er Erdogan. Akcakale er den tyrkiske grænseby, hvor offensiven mod de kurdiske militser for nylig begyndte. Og hvor våbenhvilen ikke fejres, men begrædes.

»De faldne soldater vil ikke dø! Fædrelandet kan aldrig splittes!« En gruppe drenge markerer deres støtte til Erdogan og råber i kor, mens solen går ned. Asger Ladefoged

På vej ind i soveværelset er vi nærved snublet over natbordet, eller er det mon sengen? Det er umuligt at sige, for hvor end man kigger, er inventaret det samme: splintrede glasskår og forkullede rester af noget, som for få dage siden dannede rammen om en families liv.

Det var Mehmet Ezraks hjem, og nu er det totalt smadret. Men den 38-årige tyrker er hverken trist eller oprevet. Han er stolt. Og han har et budskab til Berlingskes læsere: