En japansk teenager har potentielt for evigt ændret måden, som millioner af hans medborgere samt turister spiser på.

Det sker, efter at en video, hvor teenageren gnubber sit spyt på maden i de skåle, der bærer sushi i de populære running sushirestauranter, er gået viralt.

Den skriver avisen The Guardian om fænomenet, der bliver kaldt »sushi-terrorisme«.

Running sushi er et restaurantkoncept, hvor lange transportbånd fragter mad til gæster på kryds og tværs af det enkelte spisested.

Den Tokyo-baserede kæde Choshimaru har blandt andet slukket for transportbåndene i samtlige af sine 63 restauranter.

I stedet skal kædens personale servere gæsters bestillinger som i traditionelle restauranter.

Teenagerens optrin er ikke enkeltstående.

Der er nemlig kommet flere videoer frem af restaurantgængere, som blandt andet slikker fælles sauceflasker og sprøjter håndsprit på skåle tiltænkt andre gæster end dem selv.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.