Kære udbrændte kvinder. Det er fint, I har styr på hus og børn, men mandens opgave er altså vigtigere

Det er givetvis kvinden, der har den oversete mentale byrde med at planlægge de huslige pligter. Til gengæld påtager manden sig opgaven med at ignorere pligterne – og det sker sjældent uden kamp.

Hånd med gulvklud, København den 30. juli 2021 Signe Goldmann

Denne kommentar handler om, hvem der har bukserne på i et ægteskab – og nej, det er ikke manden.

Parterapeuten Cathrine Katzmann beskrev søndag i Berlingske et temmelig upåagtet, men helt reelt »usynligt« problem i mange ægteskaber. Kvinden føler sig udbrændt, og hendes mand kan ikke forstå det, for han udfører da lige så mange af de huslige pligter som kvinden, herunder rengøring, madlavning og børneafhentning.