Israel tilbyder tredje vaccinationsstik til folk over 60

Israel vil give tredje stik mod covid-19 til over 60-årige for at dæmme op for deltavariant.

En ældre kvinde modtager i januar i den israelske by Netanya sit andet stik mod covid-19. Den israelske regering tilbyder nu mænd og kvinder som hende over 60 år at få et tredje stik med Pfizer/BioNTechs vaccine. Ronen Zvulun/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Israel vil tilbyde det tredje vaccinationsstik med Pfizer/BioNTech til personer over 60 år, oplyser premierminister Naftali Bennett.

Det bliver det første sted i verden, hvor der gives et tredje stik for at dæmme op for den smitsomme deltavariant af covid-19, skriver avisen Haaretz.

»Ring til jeres forældre og bedsteforældre nu for at forsikre jer om, at de får det tredje stik,« siger Bennet på et pressemøde.

Han siger, at der er nok belæg til støtte for nødvendigheden af et tredje stik.

»Virkeligheden beviser, at vaccinerne er sikre,« siger han.

Fra og med søndag vil israelere over 60 år, som fik deres anden vaccinationsstik med Pfizer/BioNTech for mindst fem måneder siden, blive tilbudt det tredje stik.

/ritzau/