Israel forbereder sig på en militæroperation i Gazastriben, der vil »vare en uge«.

Det meddeler israelsk militær lørdag.

»Vi fortsætter. Vi er ikke færdige endnu,« siger brigadegeneral Ran Kohav til avisen Jerusalem Post.

En talsmand for det israelske militær tilføjer over for nyhedsbureauet AFP, at der »ikke på nuværende tidspunkt er forhandlinger om en våbenhvile« med Islamisk Jihad.

Samme melding kommer fra den militante palæstinensiske gruppe.

»Tiden er inde til modstand, ikke våbenhvile,« siger en talsmand for Islamisk Jihad til nyhedsbureauet Reuters.

Lørdag fortsætter de israelske luftangreb mod Gaza. Her svarer palæstinensiske grupper igen med at skyde raketter mod Israel.

Det er de værste uroligheder i området, siden militante palæstinensere og Israel udkæmpede en 11 dage lang konflikt mod hinanden i maj sidste år.

Det israelske militær hævder, at Islamisk Jihad var ved at forberede et angreb mod Israel, og at militæret blev nødt til at sætte ind med et forebyggende angreb mod gruppen.

Lørdag melder Sundhedsministeriet i Gaza om 14 dræbte og mindst 110 sårede, skriver Reuters.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.