Der var jubel og glade dage, da en ny lov om ret til dobbelt statsborgerskab trådte i kraft i september 2015. I hvert fald blandt de af Folketingets partier, der havde stemt loven igennem, og hos organisationen Danes World-wide, der repræsenterer omkring 250.000 udlandsdanskere.
I dag ligger det hen i det uvisse, hvor stort antallet af danske statsborgere med to gange statsborgerskab egentlig er.
Et af de væsentligste argumenter for at give mulighed for dobbelt statsborgerskab har været, at det er en naturlig følge af globaliseringen, og de radikale indfødsretsordfører, Zenia Stampe, havde følgende bemærkning til Søren Espersen og de andre medlemmer af Dansk Folkeparti, der stemte imod.
»Søren Espersen (DF) plejer at sige, at man ikke kan elske to kvinder. Til det er der kun at sige: Jo. Man kan elske både sin kone og sin mor.«
I øjeblikket er der fra forskellig side sået tvivl om, hvorvidt tyrkere bosat i EU-lande, elsker deres nye land lige så meget som det gamle.
Tvivlen er opstået, fordi de fleste tyrkere bosiddende i Europa har bevaret deres gamle statsborgerskab og derfor har stemmeret i deres gamle fædreland. Her skal der midt i næste måned være folkeafstemning om en række forfatningsændringer, der vil give landets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, endnu mere magt, og tyrkiske ministre vil derfor afholde valgmøder med tyrkerne i Europa for at agitere for et ja. Men det vil flere EU-lande ikke tillade, og det har fået den tyrkiske regering og nogle af dens tyrkiske støtter i Europa op i det røde felt.
Og netop den slags problemer blev partierne bag det dobbelte statsborgerskab advaret mod, inden de trykkede på ja-knappen i Folketinget.
Det fremgår af en rapport udarbejdet af den daværende regerings embedsmænd, der blandt andet henviste til en norsk betænkning.
»Det fremgår således bl.a. af betænkningen, at det vil kunne være problematisk for den, som er statsborger i to lande, at stå i et loyalitetsforhold til mere end ét land. Det er i den forbindelse endvidere anført, at dette også vil kunne skabe konflikt mellem de pågældende lande,« påpeger den danske betænkning.
Nu viser det sig, at de danske myndigheder ikke kender antallet af danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab.
Berlingske Research har spurgt Danmarks Statistik, Ny i Danmark, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Udenrigsministeriet, men ingen af dem kan oplyse, hvor mange danske statsborgere, der er i besiddelse af dobbelt statsborgerskab.
Forklaringen er, at antallet ikke registreres, fremgår det af det folketingssvar, som daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i 2014 gav Christian Langballe fra Dansk Folkeparti, der dengang som nu er modstander af retten til dobbelt statsborgerskab.