Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) oplyser fredag, at det er lykkedes at finde det meste af 2,5 ton urankoncentrat, som for nylig blev meldt savnet på et oplagringssted i Libyen.

Det fremgår af en erklæring fra IAEA, som nyhedsbureauet Reuters har læst.

Erklæringen er en opfølgning på det, som en væbnet styrke i det østlige Libyen gav meddelelse om i sidste uge.

Nemlig at de havde fundet tromler med det naturlige urankoncentrat (UCO) nær den lagerbygning, hvor det blev opbevaret i det sydlige Libyen.

IAEA kan efter en inspektion konstatere, at kun »en relativt begrænset del af UOC er der stadig ikke gjort rede for«.

Det er en meddelelse, der er gået ud til alle IAEA's medlemsstater.

Tidligere på måneden lød det fra FN-organisationen, at der var forsvundet ti tromler med IOC.

UOC kan ikke umiddelbart indgå i produktion af atomenergi eller atomvåben. Det kræver en mere avanceret form for oparbejdning.

/ritzau/Reuters

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.