En svensk statsborger har været i iransk fangenskab i mere end 500 dage.
Det har hidtil været holdt hemmeligt, hvem der er tale om, men nu kan The New York Times sætte navn på svenskeren.
Han hedder Johan Floderus, han er 33 år gammel og svensk statsborger, og han har bestridt flere forskellige stillinger i EUs institutioner, hvor han i sin tid startede som trainee.
Johan Floderus har blandt andet arbejdet som assistent for svenske Ylva Johansson, der er kommissær for migration, og i 2021 blev han ansat i EUs fælles udenrigstjeneste, European External Action Service (EEAS).
Det er ikke første gang, at Iran tilbageholder vestlige statsborgere. Ifølge The New York Times lader sagen til at være et eksempel på Irans »gidseldiplomati«, hvor Johan Floderus kan bruges som et slags »forhandlingskort«, når Iran skal forsøge at vride indrømmelser ud af vestlige lande.
Iran har således tidligere opsnappet iranere med dobbelt statsborgerskab og udlændinge med falske sigtelser som begrundelse. Det er sket i et forsøg på at få iranere, der er blevet tilbageholdt i Europa, hjem igen eller til at presse andre indrømmelser ud af vestlige lande.
Denne sag skiller sig imidlertid ud, fordi den vedrører en EU-diplomat, skriver avisen.
Tilbageholdt under ferie
Ifølge The New York Times har Johan Floderus tidligere besøgt Iran uden vanskeligheder. Rejsen fandt sted, da han arbejdede for EUs udviklingsprogram, siger kilder til The New York Times.
I 2022 vendte han tilbage til Iran for at tage på ferie med flere af sine svenske venner. Han blev i den forbindelse tilbageholdt i lufthavnen i Irans hovedstad, Teheran, 17. april 2022, da han gjorde sig klar til at rejse hjem.
Den iranske regering udsendte i juli samme år en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at Iran havde pågrebet en svensk statsborger for at begå spionage.
Iran noterede sig i den forbindelse, at den tilbageholdte person havde besøgt landet før. Ifølge Iran skulle disse besøg være et bevis på, at han var en forbryder. Nu befinder han sig i det berygtede fængsel Evin, som The Washington Post tidligere har beskrevet som Irans »mest synlige symbol på dets autoritære styre.« Et fængsel, der er bygget på »frygt og absolut kontrol.«
The New York Times har siden talt med seks anonyme kilder, der har et indgående kendskab til sagen. De afviser alle, at Johan Floderus har været involveret i spionage.
Hverken det svenske udenrigsministerium eller EU har ønsket at kommentere sagen i detaljer:
»Vi forstår, at der er interesse for denne sag, men vores vurdering er, at det ville komplicere sagen, hvis ministeriet skulle diskutere sine handlinger i offentligheden,« skriver det svenske udenrigsministerium i en mail.
»Vilkårlige tilbageholdelser«
EUs udenrigstjeneste har sagt, at den følger sagen »med den tilbageholdte svenske statsborger i Iran« tæt, men tjenesten har hverken bekræftet, at den pågældende person arbejdede for udenrigstjenesten, eller at Johan Floderus tidligere havde besøgt Iran under en forretningsrejse.
»Denne sag lader også til at indgå i rækken af det voksende antal sager, der vedrører vilkårlige tilbageholdelser af europæiske borgere,« siger Nabila Massral, talsperson for EUs udenrigstjeneste.
Det er desuden værd at bemærke, at anholdelsen af Johan Floderus fandt sted på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Sverige og Iran nåede et lavpunkt.
I juli 2022 blev en tidligere iransk embedsmand ved navn Hamid Noury idømt fængsel på livstid for krigsforbrydelser, som han havde begået i 1988 i Iran.
Ifølge The New York Times er sagen om Hamid Noury et eksempel på det, avisen kalder »universel jurisdiktion«, hvor lande kan arrestere og retsforfølge udenlandske statsborgere for forbrydelser, der er begået i et andet land.
Kort før den svenske domstol fældede dom over Hamid Noury, begyndte Iran at øge presset på Sverige.
Det kom blandt andet til udtryk, da Iran henrettede svensk-iraneren Habib Chaab i maj 2022. Han havde boet i Sverige i mere end et årti, men under et besøg i Tyrkiet i 2020 blev han bortført og senere smuglet til Iran.
