Indvandrergrupper i blodige slåskampe i vestlige storbyer: Hvad sker der?

De seneste dage har der været voldsomme kampe i Stockholm og Toronto. To grupperinger fra Eritrea slås i vestlige storbyer langt fra deres afrikanske hjemland. De voldelige konfrontationer kan fortsætte, forudser eksperter.

Voldsomme kampe udspillede sig i sidste uge pludselig i Stockholm, da demonstranter mødte kampberedte op til en festival. Biler og telte blev sat i brand, og flere personer blev kvæstet og efterfølgende indlagt på hospitalet.

Lignende voldelige scener udspillede sig to dage senere i Toronto, hvor en planlagt festival måtte aflyses.