Er det panik-tid? Spørg progressive, hvad de især frygter ved en præsident Trump, og to emner bliver nævnt igen og igen: Abort og homoseksuelle rettigheder.
Frygten er ikke helt uden grund. Når Trump talte for højrereligiøse grupper i valgkampen, lovede han, at han ville udnævne højesteretsdommere, som var imod abort, og han sagde, at han ville afskaffe ægteskab for homoseksuelle. Og siden sit valg har han bl.a. nomineret en stærkt konservativ justitsminister, Jeff Sessions, som betragter både abort og homoseksualitet som Pakistan betragter Indien.
Så det er forståeligt, at højereligiøse grupper har det politiske festtøj på, og at bl.a. New York Times i en leder har talt om »katastrofetider« for kvinder og seksuelle minoriteter.
Men andre medier og eksperter er mere sangvinske, og Gregory Angelo er én af dem. Han er leder af en lobbygruppe af republikanske homoseksuelle, og som han siger til Fox News:
»Donald Trump vandt ikke, fordi han førte kampagne på sociale værdier, men fordi han talte om alt muligt andet end sociale værdier.«
Trump har gennem hele sit liv - ind til sin præsidentkampagne - været tilhænger af abort, og han skiftede mening, enten fordi han oplevede en politisk forandring, eller fordi han var nødt til det for at vinde, og »de sociale værdier var ikke kronjuvelen i hans vælgergruppe, sådan som vi ellers altid ser hos republikanske præsidentkandidater,« siger Angelo til Fox.
»Lad os nu se«
Det vil være forståeligt, hvis en præsident Trump fører sig varsomt med de sociale værdier, for det er et minefelt. Et stort flertal af vælgerne går ind for ligeret og ægteskab for homoseksuelle, og kun 19 pct. af amerikanerne går ifølge Gallup ind for et totalforbud mod abort.
Så hvad vil han gøre?
Trump gav sit standardsvar på abort, da han i sidste uge blev spurgt i et TV-interview. Han ville udnævne højesteretsdommere, som var imod abort, og derefter ville abort være op til enkeltstaterne, sagde han. Men derefter spurgte intervieweren, hvad abortsøgende kvinder i nej-staterne skulle gøre, og Trump begyndte at trække i land. De måtte rejse til andre stater, hvor abort var tilladt, svarede han først. Men så simpelt er det ikke, for mange kvinder kan eller vil ikke rejse langt for at få en abort, og deres hjemstat kan også vælge at forbyde dem at rejse efter abort. »Hvordan har du det med sådan en situation,« spurgte intervieweren.
»Well, lad os nu se, hvad der sker. Der er lang vej endnu.«
Eller med andre ord: Da Trump blev presset på abort, faldt han tilbage på et vankelmodigt »lad os nu se.« Umiddelbart lyder det ikke som en mand, der står op om morgenen og ser sig selv i spejlet og lover, at i dag bliver dagen, hvor han totalforbyder abort.
I samme interview knuste han også forhåbningerne hos Jeff Sessions og andre, som vil have et forbud mod homoseksuelle ægteskaber. Trump sagde:
»Det er irrelevant, for spørgsmålet er allerede afgjort. Det er lov. Det blev afgjort i Højesteret. Det er slut. De sager har været for Højesteret. De er afgjort. Og jeg har det fint med det.«
Tre gamle
Men sagerne i den amerikanske Højesteret er netop kun afgjort så længe som et flertal i den samme Højesteret holder - og hvad sker der, når Trump som en af sine første embedshandlinger placerer en ny konservativ abortmodstander på dommerbænken?
Umiddelbart sker der ikke noget, som advokaten og kommentatoren Lara Bazelon skriver hos Slate. Der er et ledigt sæde i Højesteret efter den konservative Antonin Scalias død, og efter Trump har indsat sin dommer, vil der stadig i retten være et fem mod fire flertal for retten til abort og homoseksuelle ægteskaber. Altså status quo.
Men tre af dommerne i pro-abort flertallet er henholdsvis 83, 80 og 78 år, og hvis de falder bort eller går på pension i løbet af de næste fire år - og Trump skal indsætte en ny dommer, så kan flertallet svinge. Men det kræver for det første, at Trump nominerer en stærk abortmodstander, og for det andet, at højesteretspræsident John Roberts er villig til at svinge flertallet. Roberts er konservativ og imod både homoseksuelle ægteskaber og fri abort, men han har samtidig også udtrykt sin utilpashed ved, at Højesteret omgør »allerede afgjort lov,« og som han udtrykte det sidste år i et interview: »Det er beklageligt, i det store billede, hvis folk identificerer retsstaten med hvordan enkelte højesteretsdommere stemmer.«
Det betyder ikke, at forandringerne ikke kan komme, men det betyder, at det progressive USA i første omgang skal håbe på to mænd, som de under normale omstændigheder ikke ville betro 25 cent.
De skal håbe på, at Donald Trump og John Roberts er præcis så vankelmodige værdikrigere, som de lyder til at være.
