Hun har tålt meget, men så forsøgte han at organisere en trekant for åben mikrofon

Giorgia Meloni har fyret sin partner gennem 10 år, efter at han kom med frække tilbud og sexistiske bemærkninger til kvindelige kolleger. Men hvordan dukkede de afslørende lydoptagelser op i et program på Berlusconi-familiens tv-kanal? 

Andrea Giambruno er færdig som Italiens »first gentleman«. Når man har hørt og set afsløringerne i et satireprogram, er der ikke noget at sige til, at premierminister Giorgia Meloni har fyret ham. Parmigiani/Zuma/Ritzau Scanpix

Italiens »first gentleman« har været et problem for sin magtfulde partner i et stykke tid.

Fra sit daglige tv-program har Andrea Giambruno blandt andet bedt en tysk minister på feriebesøg skrubbe hjem og opfordret voldtægtsofre til at drikke noget mindre.