Evelyn Beatriz Hernandez Cruz var 18 år og gik i gymnasiet, da hun sidste år fik et ildebefindende og endte med at føde på skolens toilet.
Teenageren, som viste sig at være i tredje trimester, havde ikke selv opdaget graviditeten, sagde hun. Hun var ifølge avisen The Guardian, som har beskrevet sagen, blevet voldtaget gentagne gange af et bandemedlem. Da barnet pludselig kom til verden efter voldsomme mavekramper, var det dødt.
Den forklaring troede retten imidlertid ikke på. Kort efter blev hun idømt 30 års fængsel. For overlagt mord.
Evelyn Beatriz Hernandez Cruz bor nemlig i El Salvador, som tilhører en eksklusiv håndfuld af mellemamerikanske lande, hvor selv dødfødsel eller spontan abort kan føre til livslange fængselsstraffe.
I det lille mellemamerikanske land, hvor den katolske kirke og dens lobbyorganisationer har enorm indflydelse, er der ingen undtagelser fra reglen om, at ethvert ufødt liv er urørligt. Og det er hverken en formildende omstændighed, at graviditeten er til fare for kvinden, at hun er blevet gravid efter en voldtægt, eller at fosteret ikke kan overleve uden for livmoderen.
Kræftramte gravide er døde, fordi de er blevet nægtet kemoterapi for at beskytte fostret. I 2013 blev en 22-årig kvinde tvunget til at føde et barn med så alvorlige hjerneskader, at det med sikkerhed ville dø ved fødslen, også selv om morens liv blev sat over styr ved fødslen.
Ingen benådning
Hvor alvorligt, myndighederne tager abortforbuddet, blev igen klart i december, da en anden kvinde – 34-årige Teodora Vasquez – fik stadfæstet sin fængselsdom på 30 år efter allerede at have afsonet de første ti år bag tremmer.
Ifølge Vasquez’ egen forklaring var hun på arbejde, da hun i 2007 pludselig fik stærke smerter og begyndte at bløde. Hun nåede at tilkalde hjælp, før hun besvimede. Men inden ambulancen nåede frem, fødte hun et dødfødt barn. En af kvindens kollegaer kontaktede politiet, som anholdt hende på stedet, liggende i en pøl af blod og mistænkt for at have fremprovokeret en abort.
Også hun blev dømt for overlagt mord.
Sagen er bl.a. blevet beskrevet af Amnesty International, som er en af hovedkritikerne af El Salvadors ekstreme abortlovgivning, der har paralleller i Nicaragua, Chile, Honduras og Den Dominikanske Republik.
»Frem for at straffe Teodora for at være kvinde skulle myndighederne i El Salvador hurtigst muligt tage et alvorligt kig på deres uhyrlige antiabortlov og tage øjeblikkelige skridt til at ophæve den,« sagde Erika Guevara-Rosas, direktør for Americas i Amnesty International, efter at myndighederne havde afvist Vasquez’ appel i retten.
Selv havde Teodora Vasquez kun en kort bemærkning:
»Jeg betaler prisen for en forbrydelse, jeg ikke begik.«
Fundamentalistisk kristendom
Ifølge en borgerrettighedsorganisation sidder 31 kvinder i øjeblikket indespærret på grund af de strenge abortlove i El Salvador, som blev indført i 1998, lige efter at landet havde været igennem en borgerkrig. De fleste er enlige, uuddannede og fattige og har dermed ikke penge til at hoppe på en flyver til Miami i USA, som ligger blot to timer væk, for at besøge en privatklinik.
Begrænset adgang til prævention kombineret med de strenge antiabortlove har medført, at knap en tredjedel af alle graviditeter i landet er blandt teenagere.
Det var den katolske kirke, der pressede på for at indføre lovene og ophæve alle undtagelsesbestemmelser. Lovene blev indført uden foregående offentlig debat eller inddragelse af lægelig ekspertise til at vurdere de medicinske konsekvenser.
El Salvadors daværende ærkebiskop, Fernando Sáenz Lacalle, var medlem af den ultrakonservative katolske gruppe Opus Dei, som argumenterede, at antiabortlovene var en måde at beskytte kvinder mod seksualforbrydelser. Og at kvinder i tilfælde af voldtægt ikke skulle udsættes for yderligere smerte ved at gennemgå en abort.
Sidste år lykkedes det for Amnesty efter internationalt pres at få løsladt María Teresa Rivera, der ligesom Evelyn Beatriz Hernandez Cruz og Teodora Vasquez blev dømt for mord efter en ufrivillig abort. Hun var blevet idømt 40 års fængsel.
Efter fire et halvt år bag tremmer blev hun frigivet, fordi der viste sig ikke at have været tilstrækkeligt med bevismateriale.
Hun håbede på at starte på en frisk og fortsætte livet med sin nu 11-årige førstefødte søn. Men den plan viste sig umulig i et land, hvor stærk katolsk moral stadig gennemsyrer samfundet.
»Jeg var kendt som babydræberen. Ingen ville ansætte mig. Jeg var stemplet,« sagde María Teresa Rivera nogle måneder senere til Reuters.
Mens der er stor bevågenhed omkring manglende rettigheder for kvinder i arabiske lande, er der langt mindre fokus på de barske og kvindediskriminerende abortlove, som findes i flere af de dybt katolske latinamerikanske lande. Det vil María Teresa Rivera gøre sit for at lave om på, fortalte hun i et stort interview til internetmediet Splinternews:
»I fængslet indgik vi en pagt om, at den første kvinde, som kom ud, skulle være talsmand for os alle. Det er mit ansvar at leve op til den forpligtelse og fortælle om, hvilke forbrydelser der sker i vores land.«
Sidste år fik María Teresa Rivera som den første kvinde nogensinde asyl på grund af abortforfølgelse. Hun lever nu i Sverige.