Hun blev bedøvet og voldtaget, men nu har hun vundet: »Alle mænd har et medansvar« 

Hvorfor sagde ingen af de 50 mænd nej til at være sammen med en bevidstløs kvinde, og hvordan skal vi forstå deres mangel på skrupler? Torsdag ventes der at falde dom i Frankrigs værste voldtægtssag, men uden for retssalen har Gisèle Pelicot allerede vundet. Hør oplæser Ida Hasgaard Røntorp læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet. 

Efter godt tre måneders opslidende og ofre ydmygende afhøringer kunne Gisèle Pelicot mandag ånde lettet op efter det sidste retsmøde i sagen om voldtægterne mod hende. Undervejs er hun blevet et globalt ikon for kampen mod kønsbetingede seksualforbrydelser. Alexandre Dimou/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Philippe kom ind i værelset, hvor Gisèle Pelicot lå nøgen på sengen, sov hun så tungt, at han kunne høre hende snorke.

»Jeg syntes, det var lidt mærkeligt, men slog det hen og gjorde, som han sagde,« fortalte den 62-årige gartner i retten og kiggede hen på Dominique Pelicot.