Her er det danske svar på russisk opmarch: Danmark sender krigsskib og kampfly mod øst

Danmark kommer nu med et konkret modsvar på russiske troppebevægelser og trusler mod Ukraine. Regeringen vil sende fire kampfly til de baltiske lande og stille en fregat til rådighed for NATO. Det skal sende »et klart signal til Rusland«.

 
Se i videoen, hvordan de russiske styrker opruster omkring grænsen til Ukraine. Grafik: Kristian Stauning. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark sætter nu handling bag ordene.

Det var budskabet, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) mandag formiddag trådte ud fra et fortroligt møde med repræsentanter for Folketingets partier.

Regeringen vil tage konkrete skridt som modsvar på Ruslands trusler mod nabolandet Ukraine.

Det skal ske med en ekstraordinær udsendelse af fire danske kampfly til Baltikum og en dansk fregat, der vil indgå i NATOs flådestyrker.

»Vi har en meget alvorlig situation omkring Ruslands opbygning af tropper til grænsen til Ukraine. Det truer europæisk sikkerhed,« sagde udenrigsminister Jeppe Kofod efter mødet i Folketingets udenrigspolitiske nævn.

Regeringen fik bred opbakning på mødet, oplyste Jeppe Kofod.

På den baggrund stiller Danmark med fire kampfly, der skal udsendes til et af de baltiske lande. Her skal de indgå landenes afvisningsberedskab, den såkaldte Baltic Air Policing sammen med øvrige NATO-lande.

Den danske fregat Peter Willemoes og omkring 160 soldater stilles til rådighed for NATOs flådestyrker og skal sandsynligvis patruljere i Østersøen.

Der er tale om »et meget klart signal til Rusland,« siger forsvarsminister Trine Bramsen.

»Det er et meget stærkt bidrag, når man lægger det oven i, at vi allerede er til stede i de baltiske lande,« siger hun.

Danmark har flere gange tidligere udsendt kampfly til overvågning af luftrummet i de baltiske lande. Det skete senest i efteråret, men denne gang er der tale om en ekstraordinær udsendelse i foreløbigt tre måneder.

Det danske skridt kommer forud for en serie møder mellem Rusland og USA i de kommende dage.

Ifølge Jeppe Kofod kan våbenkontrol og øget militær transparens indgå i forhandlingerne, men »det kræver, at Rusland stopper sine provokationer og ikke mindst trusler mod Ukraine«.

I sidste uge slog forsvarsminister Trine Bramsen slog fast, at Danmark ikke vil lade de baltiske lande i stikken, hvis de »bliver presset militært« af Rusland.

»Vi vil være klar til at sende yderligere bidrag til de baltiske lande i en situation, hvor det eskalerer militært,« sagde hun.

Den udmelding – i bund og grund en gentagelse af forpligtelserne i forsvarsalliancen NATO - mødte bred opbakning i Folketinget.

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, bakker op om beslutningen men peger samtidig på manglende ressourcer i forsvaret.

»Det er vigtigt, at det også hænger sammen med et signal, en vilje og en evne til at forsvare os selv. Derfor skal vi sætte flere midler af til forsvaret og afskaffe vores forbehold i EU,« siger Jakob Ellemann-Jensen (V) til Ritzau.

Den ekstraordinære udsendelse af kampfly og en fregat kommer oven i den planlagt udsendelse af 220 danske soldater til Estland. De vil ankomme i begyndelsen af februar og være del af NATOs fremskudte tilstedeværelse (EFP).