Her er der vacciner til alle kunder i IKEA

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, hævder, at Israel kun er 500.000 vaccinationer fra flokimmunitet. Nu skrues bissen på for at få flere vaccineret.

Kunder venter i kø foran IKEA i Netanya. Varehuset åbnede i går og uddeler nu gratis vacciner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle kunder, der besøger et af IKEAs varehuse i Israel, får tilbudt en vaccineindsprøjtning.

Tilbuddet gælder til og med i morgen. Det er et nyt forsøg på at skrue yderligere op for vaccinationstempoet i landet, skriver blandt andre den tyske avis Bild.

Israel har været verdens største vaccinesucces. Cirka halvdelen af landets indbyggere har fået mindst ét skud i armen, og en tredjedel af israelerne er allerede færdigvaccinerede.

Premierminister Benjamin Netanyahu mener, at landet kan opnå flokimmunitet og vende fuldstændig tilbage til hverdagen om få uger.

Netanyahu frygter dog, at en gruppe israelere kan forpurre planerne:

Der er stadig omtrent en halv million israelere over 50 år, som endnu ikke har ladet sig vaccinere, selvom de har mulighed for det. Hvis ikke de lader sig vaccinere, kan Israel ikke endegyldigt slippe ud af restriktionerne, siger Netanyahu.

IKEA-tiltaget ligner endnu et forsøg på at få stukket sprøjten i armen på skeptiske israelere. Billeder har også vist, at der er blevet givet vaccinationer på barer i Tel Aviv.

De israelske sundhedsmyndigheder tyer til kreative metoder for at få så mange som muligt til at blive vaccineret. Her er personalet rykket ud på en bar i Tel Aviv, hvor de tilbyder gratis drinks til dem, der lader sig stikke.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Corinna Kern/Reuters/Ritzau Scanpix.

Nu bliver coronapasset brugt

Søndag tog Israel et stort skridt mod en genåbning af samfundet. Butikker, fitnesscentre, barer, hoteller, svømmehaller og andre kulturtilbud fik lov til at genåbne.

Mange af stederne er der dog kun adgang for personer, der kan fremvise et grønt vaccinationspas – beviset på, at man har fået to stik. Butikker kan dog godt besøges uden vaccinationspas.

Passet, som kan fremvises i en app, er gyldigt i seks måneder. Det bliver tildelt, en uge efter at man har modtaget den anden og sidste dosis.

Der er dog stadig forsamlingsforbud på 300 personer indendørs og 500 personer udendørs.

De seneste tal har vist, at vaccinen virker meget effektivt: Risikoen for at blive alvorligt syg er faldet med 96 procent blandt alle, der har fået to doser.

De seneste dage er smitte- og dødstallet i Israel faldet markant.

Antal smittede pr. dag.