Her er de 35 ord, der gør Joe Biden til USAs præsident

Omkring kl. 18.00 dansk tid bliver Joe Biden USAs næste præsident. Inden da skal han sværge med hånden på Biblen, at han vil varetage det øverste amerikanske embede efter bedste evne.

 
Joe Biden er nu officielt USAs 46. præsident. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Præsidenter har sagt det på skift. De 35 ord, der gør dem til præsident for USA. I aften er det Joe Bidens tur.

Omkring kl. 18.00 dansk tid vil Joe Biden blive taget i ed som USAs 46. præsident, mens Kamala Harris få minutter forinden vil blive USAs 49. vicepræsident.

Det sker ved en indsættelsesceremoni foran Kongressen i Washington.

Inden ceremonien begynder deltager både Joe Biden og Kamala Harris og deres ægtefæller i en gudstjeneste i St. Matthews Cathedral.

Omkring kl. 16.00 dansk tid ankommer præsident- og vicepræsidenten til Kongressen. Og cirka 45 minutter senere starter selve ceremonien.

Ceremonien begynder med en bøn fra præsten Leo J. O'Donovan, der er en nær ven af Biden-familien, og Lady Gaga synger nationalsangen.

Og klokken Kl. 18.00 dansk tid lægger Joe Biden så hånden på biblen og sværger troskab til den amerikanske forfatning.

Herefter, omkring kl. 19.45 dansk tid, finder det såkaldte pass in review sted foran den østlige del af kongressen. Det er en militær tradition, der markerer en fredelig magtoverdragelse til den nye øverstkommanderende.

Kl. 20.45 besøger Joe Biden og Kamala Harris militærkirkegården Arlington National Cemetery. Her vil de ære USAs tropper, og de vil lægge en krans ved de ukendte soldaters grav.

På grund af coronapandemien er den traditionelle parade blevet erstattet af en virtuel parade, som Skuespilleren Tony Goldwyn er vært for.

Senere på aftenen vil Joe Biden underskrive en række præsidentielle dekreter i Det Ovale Kontor.

Aftenen rundes af med et 90 minutter langt tv-show, der hedder »Celebrating America«, som skuespilleren Tom Hanks er vært for. Her optræder en lang række kendte kunstnere.