Soldater i Washington, D.C. havde forbindelse til militsgruppe. Kan USA stole på sine styrker?

Videoer fra stormløbet mod Capitol har vist det, Pentagon er bange for: Amerikanske soldater deltog. Frygten for illoyale soldater har fået Nationalgarden til at hjemsende medlemmer før dagens indsættelse af Joe Biden.

I Pentagon frygter man at stå med et enormt problem på det værst tænkelige tidspunkt:

Tungt bevæbnede soldater, man ikke kan stole på. En enkelt soldat med loyaliteten det forkerte sted. Det værst tænkelige scenarie er et insiderangreb ved Joe Bidens indsættelse.