Selvom sikkerhedssituationen i Tyrkiet ifølge Udenrigsministeriet igen er på samme niveau som før weekendens kupforsøg, betyder det ikke, at alt er som før.
For jagten på mændene bag det mislykkedes kupforsøg i landet er i den grad gået ind. Og i stribevis af personer ansat i offentlige hverv og i positioner, der er centrale i et demokratisk system, er blevet anholdt siden fredag.
De mange anholdelser har fået flere til at beskylde præsident Recep Tayyip Erdogan for at udnytte kupforsøget til at få renset ud blandt medarbejderne, så han nemmere kan styre landets centrale instanser. Blandt andet er det blevet fremført, at det er påfaldende hurtigt, at Erdogan har været i stand til at udpege de mange mistænkte for angrebet. For det er ikke så få, der er blevet afsat og anholdt.
Tusinder er anholdt
Der er endnu usikkerhed om præcis hvor mange, der er blevet anholdt mistænkt for medvirken til kuppet, men disse tal florerer i øjeblikket flere steder i tyrkiske og internationale medier:
8.000 politibetjente skulle være blevet fjernet fra tjeneste, fordi de menes at have haft forbindelse til kupforsøget. Betjentene har blandt andet været tilknyttet styrken i storbyen Istanbul og i hovedstaden Ankara. Det har sikkerhedskilder oplyst til Reuters.
2.745 dommere og anklagere er desuden blevet anholdt.
103 generaler og admiraler bliver tilbageholdt efter kupforsøget, oplyser tyrkiske medier.
Blandt de anholdte er også Erdogans egen militærrådgiver og lederen af Incirlik-luftbasen, hvor danske F16-fly opererer fra i kampen mod IS.
Samtidig skulle 1.800 specialstyrker være indsat i Istanbul, hvor der i øjeblikket er erklæret undtagelsestilstand, fra andre regioner. Det er det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, der skriver det mandag.
En trusel mod demokratiet
Samlet set er over 10.000 mennesker blevet fjernet fra deres stilling i det tyrkiske samfund. Det får eksperter verden over til at forholde sig kritiske overfor bevisførelsen og den juridiske rettergang.
Særligt problematisk er anholdelsen af de 2.745 dommere og anklagere, forklarer professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Svend-Erik Skaaning, som har speciale i demokratibegreber.
»Set ud fra et demokratisk perspektiv er anholdelsen af de 2.745 dommere og anklagere kritisk. Politiet og militæret er underlagt regeringsmagten, men når man fjerner de uafhængige dommere og anklagere, fjerne man også den dømmende magt i magtens tredeling,« siger han.
Handlingerne i kølvandet på fredagens kupforsøg er ifølge Svend-Erik Skaaning en decideret trusel mod det tyrkiske demokrati, som i forvejen er blevet kraftigt svækket de seneste år under Erdogan.
»Erdogan har stor opbakning i befolkningen og er demokratisk valgt, men på andre mere liberale områder som ytrings- og forsamlingsfrihed og de uafhængige domstole er det gradvist gået mere og mere til Tyrkiet,« siger Svend-Erik Skaaning og tolker det som et udtryk for, at Erdogan i starten af sin regeringsperiode havde en interesse i at komme EU i møde i håb om at opnå medlemsskab.
»Men i takt med, at Erdogan har fundet ud af, at et medlemskab har meget lange udsigter eller reelt set er uopnåeligt, er han begyndt at opføre sig mere og mere magtsygt,« siger han.
En gave til Erdogan
EU's kommissær med ansvar for Tyrkiets EU-ansøgning, Johannes Hahn, er en af dem, der mener, at de mange arrestationer i Tyrkiet ser planlagte ud. Det tyder på, at regeringen har forberedt sig på situationen, siger han til Reuters.
Samme melding kommer fra den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V), der også er bekymret for de mange og hurtige afsættelser.
»Det siger mig, at det ikke er noget, der er foregået på basis af en efterforskning,« siger han til Ritzau.
Dermed melder han sig i koret af kritikere, der desuden også tæller den kendte tyrkiske politolog og professor Ayse Kadioglu. Hun går i et indlæg så langt som til at trække paralleller til branden i den tyske Rigsdag i 1933.
Dengang benyttede Adolf Hitler lejligheden til at kortslutte den tyske forfatning og retssystemet, og Kadioglu og andre kritikere frygter, at Erdogan har samme planer efter kupforsøget. Den tyrkiske præsident har for eksempel allerede foreslået, at landet igen indfører dødsstraf.
Kupforsøget, der mislykkedes
Kupforsøget blev sat ind fredag omkring kl. 22.15 dansk tid, og det mislykkedes som bekendt, da Erdogan lørdag morgen havde mobiliseret et så stort antal tyrkere i gaderne, at kupmagerne blev stoppet.
Under militærets forsøg på at overtage magten blev 265 personer dræbt og omkring 1.400 såret. Det har udenrigsministeriet i Ankara ifølge Ritzau oplyst. Senere mandag brugte den tyrkiske premierminister Binali Yildirim dog andre tal, da han talte om 208 dræbte og 1.491 sårede.
Er du en af de danskere, der er på vej til - eller overvejer at bestille en rejse til Tyrkiet - så kan du læse hele Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning til Tyrkiet her.