Han smed en bombe i valgkampen: Derfor er FBI-direktøren både helt og skurk

FBIs direktør James Comey har valgt en farlig kurs. Men havde han i realiteten et valg?

James Comey – FBIs øverste chef – har sat sig selv på anklagebænken ved igen at åbne den såkaldte e-mail-sag mod Hillary Clinton. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN ERNST

James Comey – FBIs øverste chef – har sat sig selv på anklagebænken ved igen at åbne den såkaldte e-mail-sag mod Hillary Clinton. Det var en bombe midt i valgkampen, men det eneste, offentligheden ved, er, at FBI har fundet mails, der måske er knyttet til den demokratiske præsidentkandidats e-mail-sag, på en computer, som tilhører en af Clintons nærmeste rådgivere, Huma Abedin. Abedin er separeret fra Anthony Weiner – et forhenværende amerikansk kongresmedlem og tidligere borgmesterkandidat i New York, som sendte billeder af sine ædlere dele til en række kvinder under dæknavnet »Carlos Danger«.

Og det var netop i en af de sager, at man opdagede en række e-mail, formentlig sendt til Abedin eller afsendt fra hendes computer. Men der stopper også amerikanernes viden om sagen. Og det er heller ikke det vigtigste. For den er forlængst afgjort.

Clintons modstandere siger, at den 55-årige Comey aldrig ville have åbnet sagen igen, hvis ikke han havde mistanke om, at der var en rygende pistol gemt i e-mailene i form af beviser for, at Clinton misbrugte sit embede til at berige sig selv. Clintons støtter siger, at det er en storm i et glas vand.

FBI-direktøren har optrådt som den berømte elefant i en porcelænsbutik ved at antyde, at Clinton har begået noget kriminelt kun 11 dage før valget.

Den juridisk uddannede Comey, som tidligere har været vicejustitsminister under den republikanske præsident George W. Bush, har overtrådt alle uskrevne regler ved at skrive til otte kongresmedlemmer, at han har åbnet sagen igen. Men hvorfor gjorde han det?

Fordi – siger hans venner – han ikke ville risikere, at sagen udvikler sig, hvis Clinton vinder valget den 8. november. Så ville det være endnu mere eksplosivt, hvis det kom frem, at FBI havde genåbnet en politisk sprængfarlig sag, han ellers havde »lukket«. Han ville blive kritiseret af det republikanske parti, som han i årevis har været medlem af, for at have skjult en væsentlig oplysning inden valget.

Masser af advalsler

Alle advarede Comey, der i dag er erklæret uafhængig, inden han offentliggjorde brevet. Han har kun få gange tidligere været i et politisk stormvejr. Godt nok blev han kritiseret for at have lukket e-mail-sagen for tidligt. Især fordi han brugte udtrykket »ekstrem skødeløshed« om det, Clinton havde foretaget sig, da hun var udenrigsminister. Men skødesløsheden var ikke stor nok til at rejse en sag, selv om hun var blevet advaret mod at bruge sin personlige e-mail og en personlig server til al kommunikation til og fra ministeriet, mente han.

Men han har tidligere været centrum i ømtålelige sager. Comey, der har irske rødder, har ofte sammenlignet politiets brutalitet mod de første irske indvandrere med situationen for de sorte i ghettoerne. Men i vendinger, der har fået politifolk til at kritisere ham for at antyde, at ordensmagten er racistiske.

Og FBI-chefen blev ramt af endnu en politisk skandale, da han i april 2015 holdt en tale i Holocaust-museet i Washington D. C. Her sagde han, at Tyskland, Polen og Ungarn var lige skyldige i jødeudryddelserne, hvilket fik både den polske og den ungarnske ambassadør op i det røde felt. Han måtte undskylde.

Politisk naiv?

Er han politisk naiv?, spørger folk, Måske, siger hans venner.

Men han er ikke en J. Edgar Hoover, der styrede både FBI og det politiske liv med jernhånd fra 1935 til sin død i 1972.

Hoover kunne det politiske spil og brugte hele klaviaturet af beskidte tricks. Han havde omhyggeligt gemt pikante oplysninger om politikerne i sine arkiver og hev dem frem, når han syntes, at anledningen var passende. Det hverken kan eller skal Comey. For en FBI-direktør skal holde sin politiske sti ren.

På hans skrivebord ligger den gamle ordre om at aflytte den amerikanske borgerretsforkæmper Martin Luther King som en evig påmindelse om, at FBI ikke skal blande sig i politik. Men samtidig rettede FBI med ham i chefstolen en henvendelse til Apple, hvori det hed, at FBI gerne så, at der i alle computere var indbygget en mulighed for, at FBI kunne få adgang til oplysninger. Det gav selvfølgelig også anledning til kritik.

James Comey er måske bare politisk naiv. Men det er lykkedes for ham ni dage før præsidentvalget at blive valgets mest omtalte person. Og hvis Clinton vinder, måske eks-FBI-chef.