Clinton er stadig den store favorit

USA-valg: De fleste er enige om, at Clintons email-sag næppe får den store betydning, heller ikke med den nye sag. Men den store ubekendte faktor er stadig Trumps vælgere

Hillary Clinton Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK S. LESSER

Hvis man kigger på statistikkerne, så har demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton vundet valget. Ikke alene siger de fleste meningsmålinger, at hun har et pænt forspring foran republikanernes kandidat, Donald Trump. Hun har føringen i en række af de såkaldte svingstater, hvoraf en del af dem er nye.

Men så hører optimismen i Clinton-lejren også op. For Trump har som sædvanlig de seneste døgn langsomt ædt sig ind på Clintons forspring i den vigtige stat Florida, hvor han tidligere var langt bagud i målingerne. Men nu har han halet så meget ind på Clinton, at ingen længere udelukker, hvem der vinder Florida, Og det er vigtigt sammen med stater som North Carolina, Ohio, Colorado og Pennsylvania. For de er enten store, eller også viser de noget om det vælgerudsving, der har været i denne helt usædvanlige valgkamp.

Det drejer sig ikke bare om at få flest stemmer ved et amerikansk præsidentvalg. Det drejer sig om at erobre flest valgmandsstemmer. I alt 270 af dem. Og der ligger Clinton lunt i svinget. Hun vinder ifølge målingerne de store stater som f.eks. Californien, som alene har 55 valgmandsstemmer. Den der vinder flest stemmer, får alle valgmandstemmerne. Det er derfor, at Clinton ifølge alle målinger ikke alene har et bekvemt forspring foran Trump. Det betyder også, at hun vil - hvis målingerne viser rigtigt - levere et knusende nederlag til Trump.

Det er statistikkerne. Så er der håbet. Selv hvis alle Trumps vrede, hvide mænd og kvinder møder op og stemmer, og i øvrigt republikanerne stemmer på ham, så får han højst godt 40 procent af stemmerne. Det er ikke nok til at vinde valget. Han er nødt til at vinde mere den traditionelle vælgerbase. Han skal have kvinderne, de sorte og latinoerne med. Der ser det tungt ud. Ingen målinger har kunnet vise, at han har fat i disse vælgere. Hans store håb er, at målingerne tager fejl. At langt flere vil stemme på ham, end de giver udtryk for, og det er der også en vis mulighed for. For selv om 21 millioner vælgere allerede har afgivet deres stemme, og de fleste af dem er demokrater, så regner Trump-folkene med, at mange af disse demokrater stemmer på den republikanske kandidat f.eks. i stålstaterne, som tidligere har været demokratisk, men som under primærvalgene i stor stil stemte på Trump som redningsmanden, fordi han vil genetablerede de gamle arbejdspladser.

Så håbet lever endnu hos Trump-kampagnen, selv om det blandt andet i finansmediet Bloombergs reportager hævdes, at Trumps nærmeste rådgivere godt ved, at slaget er tabt. De 21 millioner vælgere udgør cirka en fjerdedel af alle vælgere, så der kan teoretisk ske meget endnu. Men chancen for Trump er stadig, at der skal ske et eller andet, som yderligere kan underbygge hans hovedbudskab om, at Clinton ikke er til at stole på og vel at mærke at få hendes vælgere til at skifte mening. Og det er ikke statistisk sandsynligt.

Til gengæld kan det ske, at man igen tager fejl af en vis procentdel af vælgerne - at de trods det, de siger, stemmer på Trump. Det vil der være en vis del, der gør. Det er velkendt, at vælgere, der er registrerede f.eks. som demokrater i syden, alligevel stemmer på en republikaner ved valgene, som ikke blot drejer sig om præsidentposten, men også om samtlige pladser i Repræsentantenernes Hus og en tredjedel af senatet.

En person mener dog, at Trump vinder. Professor i historie på American University, Allan J. Lichtman Han har udarbejdet et system med såkaldte seks nøgleområder, der viser, hvem der vinder. Og det gør Trump. Han har haft ret de sidste 30 år. Men det afhænger blandt andet af, om den libertarianske kandidat, Gary Johnson, får over eller under fem procent af stemmerne.