Han blev beskyldt for den værste af alle politiske anklager i Israel – og overlevede

Det lykkedes mandag for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at udskyde truslen om et nyvalg. De kommende uger vil vise, om det er godt eller dårligt nyt for det, som var roden til den politiske hovedpine: våbenhvilen i Gaza.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har allerede siddet fire perioder på posten – og er også favorit til at vinde næste gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Abir Sultan

Det er ikke for ingenting, at Benjamin Netanyahu går under tilnavnet »Kongen af Israel«.

Israels premierminister har indtil videre overlevet korruptionsanklager og truslen om retssager for bestikkelse.

Fra sin første valgsejr i 1996 og frem til i dag, hvor han for fjerde gang er landets regeringsleder, har hans navn været som klistret til magten.

Og netop som mange troede, at taburetten under ham var ved at vakle, ser han nu ud til også at overleve, hvad der i israelsk politik kan betragtes som den værste af alle anklager: beskyldninger om at være blødsøden over for Hamas.

Frem til mandag formiddag så det ellers ikke sådan ud.

De seneste ti år har Netanyahu stået i spidsen for den måske mest højreorienterede regering i staten Israels levetid. Derfor kom det også som en overraskelse for mange, at Likud-lederen i sidste uge – efter 48 timers intensive og blodige kamphandlinger i Gaza mellem Hamas og Israel – valgte at imødekomme palæstinensernes ønske om at indgå en øjeblikkelig våbenhvile og dermed aflyse den potentielt fjerde Gaza-krig på ti år.

Få dage forinden havde Netanyahu tilmed accepteret, at den arabiske oliestat Qatar gav Hamas 15 millioner dollar, leveret kontant og i kufferter, til indkøb af energi og betaling af lønninger.

Formålet var at lette lidt af presset fra Israels økonomiske blokade mod Gaza, der har bragt den lille, tætbefolkede stribe land tæt på en økonomisk kollaps, som i sidste ende også truer Israels sikkerhed: Arbejdsløsheden blandt unge i Gaza er 70 procent, gennemsnitsmånedslønnen 100 dollar, der er kun strøm fire timer om dagen, vandet er udrikkeligt – og stemningen i befolkningen er elektrisk.

Kongen rider stormen af

Sådan så de israelske naboer til Gaza ikke på sagen.

Folkemængder brændte bildæk af, og den israelske forsvarsminister, Avigdor Lieberman, der tilhører gruppen af hardlinere, valgte omgående at trække sig selv og sit parti ud af regeringen med begrundelsen, at Netanyahu havde bøjet sig for Hamas' terror i stedet for, som Lieberman foreslog, at sende hæren ind i Gaza én gang for alle.

Kort efter annoncerede uddannelsesministeren og lederen af et andet ultrahøjreorienteret parti, Naftali Bennett, at han også ville trække sig fra regeringen og dermed tvinge Netanyahu til at udskrive nyvalg, hvis han ikke fik lov at overtage den magtfulde post som forsvarsminister.

Mandag vendte Bennett dog til alles overraskelse tilbage i folden. Uddannelsesministeren ville alligevel ikke være den, der trak tæppet væk under en højreorienteret regering med risiko for, at venstrefløjen skulle komme til magten.

Selv hvis der skulle blive udskrevet nyvalg – det ordinære valg er sat til november næste år – tror de færreste dog på, at det vil nå så vidt.

Selv af kritikere opfattes Netanyahu som en statsmand, garant for landets sikkerhed og favorit til det næste valg.

Hvis offentligheden ønsker noget, er det mere – og ikke mindre – hardcore sikkerhedspolitik.

Kongen af Israel havde endnu engang held med at ride stormen af og udskyde et nyvalg. De kommende uger vil vise, om det er godt eller dårligt nyt for det, som var roden til den politiske hovedpine: våbenhvilen i Gaza.