»Håbløse Amerika«: Valgdrama vækker skadefryd i Rusland og Kina – og en smule grundangst

Nogle stormagter godter sig over det kaotiske forløb under det amerikanske valg. USA er et fejlslagent demokrati, lyder beskyldningen fra Rusland og Kina, der selv plejer at være mål for den slags kritik. De har ret i én ting, siger to eksperter.

»USA er i opløsning,« skriver Hu Xijin, redaktør på kommunistpartiets avis Global Times. Her ses en pro-kinesisk demonstrant med en Trump-dukke foran det amerikanske konsulat i Hong Kong. Fold sammen
Læs mere
Foto: Isaac Lawrence/Ritzau Scanpix

Det plejer at være Ruslands præsident, Vladimir Putin, der får på hatten for at trampe på de demokratiske spilleregler, og måske derfor var der en særlig skadefryd i striben af opslag fra Margarita Simonjan.

»Hverken frit eller fair,« tordnede den øverste chef for den Putin-tro mediekoncern Rossija Segodnja i sin digitale tirade om det amerikanske valg.

Ifølge den russiske medieboss gør USA sig nu skyldig i stort set alle de dårligdomme, som Rusland så ofte er blevet kritiseret for: Valgsvindel, korruption, pression og censur.

»Har vi ikke erklæret valget for ugyldigt endnu?« fortsatte hun.

Endnu mere altfavnende var kritikken i flere kinesiske medier. Valg, der splitter befolkning og syder af anklager om valgsvindel, viser kun, at demokratiet som sådan er et fejlslagent politisk system, lød et argument i etpartistaten.

»Håbløse Amerika,« lød det en klumme fra Kinas statslige nyhedsbureau, Xinhua.

»Den slags uro ses normalt ved valg i fattige lande, men folk er bange for, at det kan ske i USA. USA er i opløsning,« fortsatte Hu Xijin, redaktør på kommunistpartiets avis Global Times.

I Nigeria, hvis egne valg har været skæmmet af vold og valgsvindel, lød der næsten opgivende toner fra en af landet fremtrædende menneskeretsforkæmpere.

»Afrika plejede at lære af amerikansk demokrati. Nu lærer Amerika af afrikansk demokrati,« skrev parlamentsmedlemmet Shehu Sani resigneret på Twitter.

Billige point og lidt mere

Reaktionerne viser for det første, at der i mange lande er billige indenrigspolitiske point at score på USAs genvordigheder, forklarer Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet.

Der er dog også en dybere realitet i kritikken, som vi gør klogt i at tage bestik af. For præsidentvalget i USA har denne gang udløst så voldsom splittelse og så heftige påstande om valgsvindel, at det risikerer at kaste skygger over landets anseelse og indflydelse i resten af verden.

»Den slags sker normalt i fattige lande,« skriver en kinesisk partiavis om muligheden for voldelige sammenstød i USA i forbindelse med valget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kathryn Elsesser/Ritzau Scanpix.

»Selv om kritikken også bare skal håne eller score billige point, så bliver den jo hængende i de kommende måneder og måske år. Der er ingen tvivl om, at det svækker USA på verdensscenen,« forklarer Ole Wæver.

Med rette eller urette kan det for eksempel blive vanskeligere for amerikanske diplomater at rette kritik af demokratiske mangler i andre lande uden at blive mødt med et: »Hvad med jer selv«.

»Selv hvis vi står med en klar sejr til Joe Biden, vil det for det første ikke blive husket sådan alle steder. Nogle vil huske det som et mere eller mindre forfalsket valg og bruge dette mod ham. For det andet tyder meget på, at der vil være en stor gruppe amerikanere, som ikke rigtig anerkender deres præsident. Også dette kan svække USAs evne til at agere,« siger Ole Wæver.

Indtil videre har det officielle Rusland og kinesiske diplomater reageret afdæmpet på begivenhederne for at holde dørene til USA åbne. Men internt i landene er et kaotisk valg i supermagten benzin til rivalernes budskab om, at demokrati er enten forløjet eller direkte farligt.

»Den russiske fortælling om demokrati i almindelighed – herunder det amerikanske – er, at det er noget opreklameret fis,« siger Mette Skak, der er ekspert i Rusland og lektor ved Aarhus Universitet.

Russisk stats-TV og russiske politikere har længe forsøgt at sprede ideen om, at USA nu er offer for den slags opstande, som landet tidligere selv har støttet under såkaldte »farverevolutioner« i tidligere sovjetrepublikker som Ukraine og Georgien.

»Jeg tror, at når resultaterne af præsidentvalget offentliggøres, vil nogle bruge disse hjemmebryggede teknikker til farverevolutioner hjemme i USA,« sagde Sergei Mironov, leder af det Putin-loyale parti Retfærdige Rusland.

En undertone af panisk angst

En ting er dog propagandaen udadtil. Noget andet er analysen indadtil hos magthaverne i Kreml, og her er uforudsigelighed i USA kun belejligt – indtil en vis grænse – mener Mette Skak.

»Jeg så den lidt finurlige iagttagelse, at den russiske dækning af valget havde en undertone af skadefryd, og det er rigtigt. Men den havde også en undertone af panisk angst over, i hvor høj grad og hvor hurtigt tingene kommer ud af kontrol i USA,« forklarer Mette Skak.

Også i Kina fulgte mange valgaftnen, der i Shanghai blev markeret med en quiz på en bar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alex Plavevski/Ritzau Scanpix.

Frygten er dels, at politisk ustabilitet kan brede sig i eller omkring Rusland. Samtidig ynder magthaverne i Kreml dog at definere sig i modsætning til netop et stærkt USA.

»Man kan også sige det må den måde, at Rusland er afhængig af en verdensorden med etablerede regler, som Rusland kan bryde. Hvis alle andre også vipper båden, er der ikke nogen komfortzone for Rusland,« vurderer Mette Skak.

En måske langvarig splittelse i USA om valgets legitimitet kan få negative konsekvenser i egne af verden, hvor svage demokratier er under pres. Det mener Ole Wæver fra Københavns Universitet.

»Vesten er et begreb, der kan være svært at få til at hænge sammen, men noget af det definerende er, at det er demokratiske lande, der står vagt om nogle spilleregler. Hvis et så dominerende land kommer for langt ned ad skalaen, har vi jo et meget stort problem,« siger Ole Wæver.

Det har den kinesiske regering officielt ingen mening om.

»Det amerikanske valg er en hjemlig affære. Kina har ingen holdning til dette,« sagde en talsmand fra Kinas udenrigsministerium forleden.