I Rusland blev det fejret som en milepæl. Et 6.000 ton tungt stykke jernbanebro blev i denne uge bugseret på plads mellem bropillerne i et stræde øst for Krim.

Dermed rykkede en fast forbindelse mellem det russiske fastland og den annekterede halvø et stort skridt nærmere.

»En enestående operation,« lød det i en overskrift fra den statslige, russiske tv-kanal RT.

Men uden for Rusland er byggeriet blevet mødt af skarpe protester.

Den ukrainske region blev annekteret af Rusland i marts 2014 efter russiske tropper besatte regeringsbygninger og arrangerede en folkeafstemning på halvøen.

Krim er fortsat kun forbundet med det russiske fastland via færger og fly. Brobyggeriet er derfor også en symbolsk cementering af den russiske kontrol med halvøen. Broen skal efter planen være 19 kilometer lang og stå færdig i 2019.

Ukraine har længe protesteret over byggeriet, som foregår i en region, der fortsat regnes for ukrainsk territorium af det internationale samfund. Kun en håndfuld lande, herunder Syrien, Venezuela og Nordkorea, anerkender Krim som russisk.

Samtidig advarer regeringen i Kiev om, at byggeriet nu koster ukrainske havne dyrt i form at benspænd for skibstrafikken.

Lukker strædet for trafik

I alt 23 dage i august og september ventes Rusland at lukke for trafikken gennem Kertjstrædet på grund af byggeriet. Dermed blokeres adgangen til den ukrainske industrihavn i Mariupol, der er centrum for Ukraines ståleksport.

Ifølge Ukraine har de russiske myndigheder desuden meddelt, at størrelsen af skibe, der kan sejle under den fremtidige bro vil være begrænset til 160 meter. Sidste år var en fjerdedel af fragtskibene, der lagde til i Mariupol, over den længde.

»I strid med FNs havretskonventioner begrænser Rusland skibstrafikken gennem Kertjstrædet,« skriver den ukrainske regering i en erklæring.

Rusland ser på sin side broen som et svar på en ukrainsk blokade af varetransport over land til Krim. I 2015 blev elforsyningen til halvøen mildlertidigt afbrudt, da ukrainske aktivister rettede en sabotageaktion mod elmaster.

Ukrainsksindede på Krim-halvøen er blevet forfulgt af de nye myndigheder. Tidligere i år blev en lokal beboer, der nægtede at fjerne et ukrainsk flag fra sin flagstang, idømt tre år og syv måneders fængsel i en sag om ulovlig våbenbesiddelse. Den russiske menneskeretsgruppe Memorial regner Volodymyr Balukh for samvittighedsfange og kalder anklagerne for opdigtede.

Store forsinkelser

En sammenslutning for den oprindelige befolkning på halvøen, Krim-tatarene, er blevet opløst og mindretalsledere fængslet.

Mange lokale ser dog frem til færdiggørelsen af broen, der afløser ustabile og overbelastede færgeforbindelser.

Det russiske brobyggeri har været plaget af store forsinkelser og anklager om korruption. Den russiske oligark Arkadij Rotenberg, der er præsident Putins tidligere judotræner, står i spidsen for milliardbyggeriet.

Rotenberg fremhævede sidste år på russisk tv, at den gigantiske byggeri ikke bare handler om profit men om »et projekt, der vil betyde noget for fremtidige generationer«.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland