Gidseldrama på skole: Mindst 130 meldes dræbt - langt de fleste er børn

Dødstallet fortsætter med at stige i Peshawar, hvor Taleban tirsdag har angrebet en skole drevet af det pakistanske militær.

En skoledreng, der blev såret i angrebet, se her på et hospital i Peshawar. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARSHAD ARBAB
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Over 100 elever og lærere er omkommet under det angreb, som Taleban har udført mod en militærskole i Peshawar i Pakistan.

Det officielle dødstal lyder foreløbig på 126, mens 122 personer er blevet såret.

Den islamistiske milits bekræfter, at den står bag angrebet, og meddeler i en udtalelse, at man har sendt selvmordsbombere ind på skolen. I samme udtalelse forsikrer bevægelsen ifølge Reuters om, at målet er det militære personale på skolen og ikke de mange elever.

Pakistans premierminister, Nawaz Sharif, kalder angrebet for en national tragedie.

»Det er mine børn, og det er mit tab,« siger han ifølge Dawn.

Premierministeren er nu på vej til Peshawar, hvor han efter eget udsagn vil overvåge den militære indsats.

I omegnen af 500 elevere og lærere menes at opholde sig på skolen, der ifølge flere medier har elever helt ned til syv-otte-års-alderen.

Området omkring skolen er blevet lukket, og flere medier beretter om en massiv tilstedeværelse af militære køretøjer og personel.

Det var fem til syv mænd, der iført militære uniformer og tungt bevæbnede, indtog skolen, som ligger i Peshawar i det nordvestlige Pakistan. Området grænser op til Afghanistan, og Taleban står stærkt i området.

En talsmand fra bevægelsen siger ifølge BBC, at tirsdagens angreb er en hævnaktion, efter at det pakistanske militær i de seneste måneder menes at have dræbt flere hundrede Taleban-krigere i en storoffensiv.

 

Ifølge Al Jazeera har selvmodsbomberne instruktioner om at skyde de ældre elever.

The Army Public School ligger på Warsak Road i Pewshawar i det nordvestlige Pakistan.