General: USA begynder tilbagetrækning i Syrien om få uger

Mens du sov: USA planlægger at trække sig tilbage fra Syrien snart. Brexit kan presse spanske sygeplejersker ud af Storbritannien. Og i Italien står højrepartier til storsejr ved regionalvalg. Få overblik over nattens internationale nyheder her.

Arkivfoto fra 30. december 2018 af amerikanske køretøjer i det nordlige Syrien. Trump overraskede mange, da han før jul sagde, at det er slut med Islamisk Stat, og USA's styrker skal hjem fra Syrien. Men nu trækker hans regering i land. Fold sammen
Læs mere
Foto: DELIL SOULEIMAN/Ritzau Scanpix

Mens koalition har indledt angreb mod Islamisk Stat, planlægger USA snarlig tilbagetrækning i Syrien.

Det er formentlig blot et spørgsmål om »uger«, før USA påbegynder den planlagte tilbagetrækning af tropper i Syrien.

Det siger chefen for det amerikanske militær i Mellemøsten søndag ifølge Reuters.

»Med hensyn til tilbagetrækning... Jeg tror, vi er på rette vej,« siger general Joseph Votel.

»At flytte mennesker er nemmere end at flytte materiel, så i øjeblikket er vi i gang med at fjerne alt det udstyr, som vi ikke har brug for,« tilføjer generalen.

Joseph Votel understreger, at det præcise tidspunkt for tilbagetrækningen vil afhænge af situationen i Syrien.

Adspurgt om, hvorvidt der er tale om dage, uger eller måneder, før USA begynder at trække styrkerne ud af Syrien, siger Joseph Votel:

»Formentlig uger. Men som sagt vil det afhænge af situationen på jorden.«

Meldingen kommer, få dage efter at Syriens Demokratiske Styrker, SDF, der støttes af USA, indledte et angreb mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) i det østlige Syrien.

USA's præsident, Donald Trump, overraskende mange, da han i december meddelte, at de 2000 amerikanske tropper i landet skulle hentes hjem.

Ifølge præsidenten var IS besejret, og missionen i Syrien var dermed slut.

USA har dog tøvet med at melde klart ud, hvornår de amerikanske tropper skal hentes hjem.

Derudover mangler Trump-administrationen fortsat en plan for, hvordan de USA-støttede kurdiske styrker skal beskyttes, når amerikanerne trækker sig ud af landet.

For Danmark betyder tilbagetrækningen fra Syrien blandt andet, at Danmark er blevet bedt om at hente IS-jihadister hjem fra kurdisk-kontrollerede fængsler.

Mens amerikanske styrker snart forlader Syrien, så er der ingen planer om at trække tropper hjem fra nabolandet Irak, siger Joseph Votel.

Generalen har tidligere advaret om risikoen for, at IS vil genopstå, hvis ikke USA er med til at fastholde presset på bevægelsen.

Mange eksperter på området vurderer, at IS stadig har ledere, krigere og ressourcer nok til at lancere en ny bølge af angreb i regionen.

/ritzau/

Demokratisk kandidat: Trump sidder måske i fængsel i 2020

Elizabeth Warren indledte søndag sin valgkampagne med stikpiller til den siddende præsident.

Donald Trump sidder måske i et fængsel, når det næste amerikanske præsidentvalg bliver afholdt i 2020.

Det mener den demokratiske senator Elizabeth Warren, der lørdag annoncerede, at hun stiller op ved valget.

»Når vi når frem til 2020, er Donald Trump måske ikke engang præsident,« siger Elizabeth Warren på et vælgermøde i Cedar Rapids i delstaten Iowa søndag.

»Faktisk er han måske ikke en gang en fri mand,« tilføjer Warren ifølge CNN.

Bemærkningen markerer et kursskifte for senatoren. Ved årsskiftet sagde hun, at hun overvejede at stille op til valget, men Warren har hidtil afholdt sig fra at angribe Trump i sine taler til potentielle vælgere.

Over for en gruppe journalister, der søndag var mødt op til et møde i Iowa City, uddybede Elizabeth Warren, hvorfor hun mener, at præsidenten risikerer en fængselsstraf.

»Hvor mange undersøgelser er der i gang nu? Det er ikke længere kun Mueller-undersøgelsen. De er overalt, og det er alvorlige undersøgelser, så vi må se, hvad der sker,« siger hun.

Warren henviser til undersøgelsen af, hvorvidt medlemmer af Donald Trumps kampagnestab samarbejdede med russiske agenter op til valget i 2016.

Den tidligere FBI-direktør Robert Mueller er sat i spidsen for undersøgelsen, der hidtil har resulteret i sigtelser af flere af Trumps tidligere ansatte.

Elizabeth Warren mener, at det er vigtigt at afvente resultatet af undersøgelsen, før man tager stilling til en eventuel rigsretssag mod præsidenten.

»Hvis vi skal den vej, så er vi nødt til at samle landet og sikre, at så mange mennesker som muligt forstår, at det var en legitim proces, der var baseret på fakta,« siger hun ifølge nyhedsbureauet AP.

Elizabeth Warren tilføjede lørdag sit navn til en efterhånden lang liste af demokrater, der formelt har annonceret deres kandidatur.

De skal alle kæmpe om at blive Det Demokratiske Partis nominerede ved primærvalget før det afgørende præsidentvalg i 2020.

/ritzau/

USAs forsvarsminister er på uannonceret besøg i Afghanistan

Patrick Shanahan, der foreløbig har tøjlerne i Pentagon, skal mødes med ledere til snak om fred med Taliban.

USA's fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, landede mandag på et uannonceret besøg i Kabul.

Det er Shanahans første udlandsrejse i rollen som fungerende forsvarsminister, efter at han overtog posten fra Jim Mattis, der trak sig i december.

Han skal på sit besøg i Afghanistan mødes med amerikanske tropper og den afghanske præsident, Ashraf Ghani.

USA holdt i januar en ny runde samtaler med den militante bevægelse Taliban i bestræbelserne på at afslutte den 17 år lange konflikt i landet.

Foreløbig har den afghanske regering ikke deltaget i forhandlingerne, men det skal der ifølge Patrick Shanahan laves om på.

»Det er vigtigt, at den afghanske regering er involveret i diskussionerne om Afghanistan,« siger Patrick Shanahan til en lille gruppe journalister, der er med på rejsen.

»Afghanerne skal beslutte, hvordan Afghanistan skal se ud i fremtiden. Det handler ikke om USA. Det handler om Afghanistan,« tilføjer han.

Den tidligere forsvarsminister Jim Mattis valgte at trække sig fra posten i december.

Det skyldtes blandt andet stor uenighed med præsident Donald Trump, der kort forinden havde annonceret en komplet militær tilbagetrækning i Syrien.

Den nye forsvarsminister understreger, at han er sendt til Kabul uden ordrer om at trække nogen af USA's 14.000 soldater ud af Afghanistan.

Patrick Shanahan tilføjer i samme forbindelse, at det er USA's særlige udsending i Afghanistan, der står i spidsen for forhandlingerne med Taliban.

Han er ankommet til landet for at få en forståelse for konflikten og derefter briefe præsidenten.

USA's forhandlere har holdt adskillige samtaler med Taliban i Qatar i løbet af det seneste år.

De ses som det hidtil mest seriøse forsøg på at opnå fred, siden afghanske styrker med støtte fra USA trængte bevægelsen ud af landet i 2001.

/ritzau/Reuters

Brexit kan presse spanske sygeplejersker ud af Storbritannien

De britiske hospitaler er i bekneb for sygeplejersker, og det kan blive endnu værre efter skilsmissen fra EU.

Hundredvis af spanske sygeplejersker overvejer at forlade deres stillinger i Storbritannien og rejse hjem. Det skyldes, at deres erhvervserfaring ikke tæller i hjemlandet, når briterne har forladt EU.

Det skriver Financial Times.

Sygeplejersker fra Spanien kan, som systemet er nu, tage et job i et andet EU-land, og den optjente anciennitet kan de bringe med hjem og bruge til at forbedre deres løn eller jobmuligheder.

»Aktuelt tæller arbejdstid brugt på et hospital i London præcis lige så meget som arbejdstid på et hospital i Madrid,« siger Diego Ayuso. Han er generalsekretær for tilsynsmyndigheden for sygeplejersker i Spanien, Consejo General de Enfermería.

»Når brexit indtræffer, og Storbritannien forlader EU, vil arbejde der (i Storbritannien, red.) ikke længere tælle, medmindre der bliver lavet en ny aftale,« tilføjer Diego Ayuso.

Det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien, National Health Service (NHS), er i forvejen i bekneb for mandskab.

I juni 2018 havde NHS omkring 280.000 aktive sygeplejersker, men også 40.000 ledige stillinger.

De næsten 3400 spanske sygeplejersker udgjorde 17 procent af NHS' samlede antal sygeplejersker fra andre EU-lande.

Et hospital i Bolton i det nordvestlige England oplyser ifølge Financial Times, at flere af dets spanske operationssygeplejersker overvejer at returnere til Spanien senere i år.

Borgmesteren i Manchester, Andy Burnham, frygter, at andre hospitaler også vil miste ansatte.

»Det viser bare, hvor hurtig effekten af brexit kan slå igennem. Vi er fortsat her i Greater Manchester helt og aldeles modstandere af en brexit uden en aftale,« siger han.

Joan Pons Laplana, en spansk sygeplejerske som har arbejdet i England i næsten 20 år, har set mange spanske kolleger forlade Storbritannien på grund af brexit.

»Mange er taget til Irland, og mange kommer ikke til Storbritannien længere,« siger hun til Financial Times.

Det spanske sundhedsministerium ventes senere i år at fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at EU-pointsystemet for blandt andet sygeplejersker udvides, så det også omfatter alle OECD-lande.

/ritzau/

Højrepartier står til storsejr ved italiensk regionalvalg

Ved første valghandling siden sidste års parlamentsvalg i Italien står højrefløjskoalition til stor fremgang.

En koalition af højrefløjspartier står til en klar sejr ved søndagens regionalvalg i Abruzzo i det centrale Italien.

Det skriver det politiske medie Politico.eu på baggrund af prognoser fra italienske medier.

Koalitionen, der ledes af det indvandrer- og EU-kritiske Lega, og dens spidskandidat, Marco Marsilio, står ifølge prognoserne til at få knap 50 procent af stemmerne.

Det er næsten 20 procent mere end den socialdemokratiske kandidat fra Det Demokratiske Parti, der står til at få lige under 30 procent af stemmerne.

Det er første valg, hvor de to nuværende regeringspartier i Italien, Lega og Femstjernebevægelsen, står over for hinanden, siden de blev enige om at gå i regering sammen efter sidste års parlamentsvalg.

Resultatet er en stor sejr for Legas partiformand, indenrigsminister Matteo Salvini, der har ført en aktiv kampagne forud for søndagens valg.

Omvendt kan resultatet ses som lidt af en øretæve for Femstjernebevægelsen.

I en lang række målinger har partiet ligget på en andenplads, men Femstjernebevægelsen må altså tage til takke med tredjepladsen og knap en femtedel af de afgivne stemmer.

Ved parlamentsvalget i marts blev bevægelsen det største enkeltparti, mens Legas alliance med partier fra centrum-højre fik flest pladser i parlamentet.

Lokalt vandt Femstjernebevægelsen næsten 40 procent af stemmerne i Abruzzo, og søndagens valg tegner i så fald til at ende med en halvering.

Salvini har forud for valget sagt, at valgresultatet ville vise det etablerede politiske system, at »dets dage er talte«.

»Vi vil skrive historie, og vi vil sende et klart signal til EU,« sagde han ved sit sidste store valgmøde.

Abruzzo er Italiens mindste region målt på befolkningsstørrelse. Der bor cirka 1,3 millioner mennesker i regionen, der er kendt for sine mange nationalparker.

/ritzau/