Gå så i seng! Hjerneforskere advarer om søvnmangel som ny sundhedskrise

Amerikanske forskere mener, at søvnmangel bør tages lige så alvorligt som svær overvægt. Forbrugernes frygt for at sove for lidt kan udvikle sig til en stor industri.

I 1942 plejede en gennemsnitlig amerikaner at sove omtrent otte timer hver nat. I dag er der barberet en time af det gennemsnit.

Hjerneforskere har længe advaret om, at søvnmangel er farlig. Og i disse år udkommer den ene videnskabelige undersøgelse efter den anden, som sætter to streger under, hvor farligt søvnmangel er.