Havets enfant terrible.

Der har ikke været mange venskaber mellem mennesker og spækhuggere i farvandet omkring Den Iberiske Halvø a la det, man ser mellem drengen Jesse og spækhuggeren Willy i den populære familiefilm »Befri Willy«.

En række spækhuggere har været til stor fare for sejlbåde og andre mindre fartøjer den seneste årrække. De svømmer ind i bådene, og i maj kom det så vidt, at en 16 meter lang yacht sank ud for den sydspanske by Barbate efter at være blevet vædret af spækhuggere.

Forskere har tidligere forklaret, at der kan være tale om hævnangreb fra spækhuggerne, men skal man tro Renaud de Stephanis, forsker og præsident for organisationen Bevaring, Information og Forskning om hvaler (CIRCE), er der tale om det stik modsatte.

Det siger han til BBC:

»Det er kun en leg. Det er ikke hævn (mod både, red.), det er ikke på grund af klimaforandringerne. Det er bare en leg, og det er, hvad det er,« vurderer forskeren, der sammen med sine kolleger studerer spækhuggere ved hjælp satellittrackere.

Renaud de Stephanis siger videre, at legen synes at være centreret omkring bådens ror – den drejelige plade under vandoverfladen, som styrer bådens retning.

Det oplevede en fransk sejler ved navn Lou Lombardi denne sommer nær Gibraltar. Sammen med sin besætning var han vidne til, at fem spækhuggere legede og snurrede hans båd rundt i cirka 80 minutter. De svømmede ind i bådens ror, indtil det blev splittet ad. Ifølge franskmanden legede spækhuggerne nærmere med båden, end de forsøgte at skade den.

»Jeg var af den opfattelse, at de trænede hinanden,« siger Lou Lombardi.

Som beskrevet i Berlingske har forskere ellers hævdet, at angrebene kan skyldes en traumatisk hændelse.

En hun kaldet »Hvide Gladis« har skader, som kan være forårsaget af et sammenstød med et mindre fartøj.

Angrebene er, lyder teorien, en slags hævnaktion, som »Hvide Gladis« har gjort trendy blandt sine artsfæller.

Men nu afviser Renaud de Stephanis altså, at der skulle være tale om hævnaktioner fra spækhuggerne.

Liveovervågning

Mens fænomenet måske bare er en leg for spækhuggerne, har det været det stik modsatte for sejlere i Gilbratarstrædet, siden fænomenet blev opdaget i 2020.

Berlingske har tidligere beskrevet, at en særligt nedsat forskergruppe siden nytår har registreret 53 episoder, der i 12 tilfælde har ført til skader på de angrebne fartøjer.

Faktisk har omfanget af angrebene været så stort, at man har udstyret nogle af spækhuggerne med små sendere i halefinnen.

På den måde kan man overvåge hvalernes færden live efter samme princip, som når stalkere og voldsmænd bliver dømt til at bære en elektronisk fodlænke.

Det skal hjælpe skippere med at planlægge deres sejlrute gennem Gibraltarstrædet, så de kan sejle uden om spækhuggerne og dermed minimere risikoen for angreb.

Forsker Renaud de Stephanis har et råd, hvis man alligevel ender med at passere en spækhugger på sin sejlrute:

»Det officielle råd fra den spanske regering er ikke at stoppe op, hvis du ser spækhuggere – sejl væk fra området så hurtigt som muligt,« siger han ifølge BBC.