»Football's NOT coming home«: Striden om Brexit rammer nu også Premier League

Arbejdskraftens frie bevægelighed gælder ikke længere automatisk fodboldspillere fra EU-lande, hvis Storbritannien må forlade EU uden en aftale. Premier League og fodboldforbundet er rygende uenige om vejen frem. Brexit kan betyde færre udlændinge på holdene.

Det kan blive vanskeligere for talenter som belgiske Romelu Lukaku at blive solgt til Premier League efter Brexit. Det kan svække den engelske liga. Det frygter ikke mindst ledelsen i Premier League, der er imod forslaget om, at udenlandske spillere fremover skal begrænses til 12. Peter Powell/EPA/Scanpix

Det er ikke kun politikerne, der er rygende uenige om Brexit. Emnet skiller nu også vandene i fodbold-England. Det haster med at finde en løsning, inden Storbritannien træder ud af EU 29. marts 2019. For godt 50 pct. af spillerne ville ikke kunne trække i en Premier League-trøje, hvis de fremover skal behandles på lige fod med ikke-britiske statsborgere.

Pep Guardiolas Manchester City er én af de klubber, der har 17 udlændinge i truppen, der består af 25. Nu vil det engelske fodboldforbund sætte antallet ned til 12. John Sibley/AFP/Ritzau Scanpix

No deal truer Premier League

Hvis Storbritannien ryger ud af EU uden en aftale, kan det på papiret få store konsekvenser for fodboldligaen. Hidtil har alle klubber nydt godt af EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor en spiller fra et andet EU-land frit kan flytte til England og underskrive kontrakt.

Hvis en spiller fra et EU-land som f.eks. Christian Eriksen (Tottenham Hotspurs) pludselig af de britiske myndigheder skal behandles som en spiller uden for EU, bliver det langt mere kompliceret. Faktisk har en forsker ved Harvard University i USA regnet sig frem til, at kun halvdelen af spillerne i perioden 1992 til 2018 ville kunne have fået arbejdstilladelse.

Kompliceret pointsystem

Det skyldes, at briterne opererer med et pointsystem, hvor der inden for fodboldverdenen gives arbejdstilladelse afhængigt af, hvor mange gange en spiller har været på landsholdet – og hvor højt landet ligger på FIFAs rangliste.

Ved at stille disse krav har det engelske fodboldforbund (FA) ønsket at sikre sig, at der også bliver plads til egne talenter i Premier League. 67 pct. af minutterne i Premier League spilles i dag af ikke-englændere. Derudover afhænger pointsystemet af, hvor meget spilleren koster.

Konsekvenserne i forbindelse med en »no-deal« er imidlertid til at få øje på. Pludselig vil det blive sværere for britiske klubber at rekruttere europæiske talenter som f.eks. belgiske Kevin de Bruyne (Manchester City), franske N’Golo Kanté (Chelsea) og belgiske Romelu Lukaku (Manchester United), der skiftede til engelsk fodbold, før de for alvor var brudt igennem på landsholdet.

Kevin De Bruyne skiftede til engelsk fodbold (Chelsea), før han havde fået sit store gennembrud på det belgiske landshold. Det skete, mens han spillede for Wolfsburg. Herefter skiftede han til Manchester City. Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix

Fodboldforbundet vil have »importloft«

Det engelske fodboldforbund (FA) har spillet ud med, at England fremadrettet skal droppe det komplicerede pointsystem med landskampene og stille spillere fra EU- og ikke-EU-lande lige. Som modydelse forlanger FA, opildnet af den engelske landsholdstræner, Gareth Southgate, at der indføres en langt hårdere »importkvote« for udlandsprofessionelle.

I dag må 17 ud af klubbernes spillertrup på 25 være udlændinge. Det tal skal sættes ned til 12. Det vil imidlertid skabe store problemer for klubberne.

Tottenham, Manchester City, Brighton, Huddersfield og Watford har i dag 17 udlændinge. Kun syv ud af de 20 klubber vil her og nu kunne håndtere det nye krav.

Englands landsholdstræner, Gareth Southgate, støtter ideen om, at Premier League-klubberne fremover skal have flere engelske spillere på holdet. England kom til semifinale under VM i Rusland i sommer. Neil Hall/AFP/Ritzau Scanpix

Klubberne siger nej

Fodboldforbundet og Southgate har argumenteret med, at ordningen vil give bedre muligheder for, at unge engelske spillere slår igennem i Premier League. Som eksempel nævnes Manchester Citys stortalent Jadon Sancho, der var nødt til at skifte til BVB Dortmund for at få spilletid.

I sidste uge meldte klubberne imidlertid ud, at de ikke kan acceptere forslaget fra FA. Ifølge en talsmand vil det svække Premier League, der har en årlig omsætning på 5,5 mia. euro. Desuden er der ikke »beviser for, at en højere kvoter ville have en positiv indflydelse på landsholdet«. Trods de mange udlændinge kom England i VM-semifinalen i Rusland.

Hvis politikerne mærker, at det bliver hårdt og dårligt for Storbritannien, hvorfor vender de så ikke om? Ellers ville det jo være det samme som ikke at bremse, når man kan se, at man er ved at forårsage en ulykke.

Klubberne er dybt frusterede over usikkerheden. F.eks. har Tottenhams træner, Mauricio Pochettino, udtalt, at han »efter to og et halvt år stadig ikke ved, hvad der er godt eller skidt«. FC Burnleys præsident, Mike Garlick, frygter, at den manglende frie bevægelighed »gør det meget vanskeligere at hente talentfulde spillere til England«.

Ny afstemning

Hvis ikke forhandlingerne falder på plads inden jul, overtages de af Premier Leagues nye direktør, Susanna Dinnage. Hendes forgænger Richard Scudamore havde før folkeafstemningen i 2016 udtalt sig til fordel for »Remain«, altså at Storbritannien skulle blive i EU.

Susanna Dinnage, den nye direktør for Premier League, risikerer at arve en varm kartoffel, hvis det ikke lykkes hendes forgænger at forhandle en Brexit-aftale på plads for engelsk fodbold. Amanda Edwards/Ritzau Scanpix

Liverpools tyske træner, Jürgen Klopp, opfordrede allerede sidste år englænderne til at tage folkeafstemningen op til revision:

»Hvis politikerne mærker, at det bliver hårdt og dårligt for Storbritannien, hvorfor vender de så ikke om? Ellers ville det jo være det samme som ikke at bremse, når man kan se, at man er ved at forårsage en ulykke.«