BRUXELLES: Da NATOs generalsekretær tiltrådte for snart fem år siden, var et tillidsfuldt partnerskab med Rusland blandt hans allerøverste prioriteter. I et interview med Berlingske forud for tirsdagens og onsdagens udenrigsministermøde i NATO retter han i stedet hård kritik af Ruslands fremfærd i Ukraine, og han lægger ikke skjul på, at forholdet er blevet forgiftet af mistillid, trusler og fjendebilleder.
Hvordan vil du beskrive forholdet til Rusland lige nu?
»Det er en meget anspændt situation på grund af Ruslands illegale aktion i Ukraine. Rusland har besat og annekteret Krim. Det er i strid med al international lovgivning. Det har skabt en helt ny sikkerhedssituation i Europa. En lang række af vores allierede føler sig truede – ikke mindst fordi Rusland har erklæret, at man forbeholder sig retten til at gribe ind over for andre lande, hvis de føler, at russiske interesser er truede eller påvirkede.«
Da du tiltrådte som NATOs generalsekretær ønskede du som en af de højeste prioriteter, at Rusland skulle være en nær partner med NATO ...
»Der skal to til en tango. Og jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det til en prioritet dengang, for jeg mener stadig, at et positivt engagement mellem NATO-landene og Rusland er det rigtige. Vi besluttede, da vi sidst havde et NATO-Rusland-topmøde i Lissabon i 2010, at vi ville udvikle et strategisk partnerskab mellem NATO og Rusland. Vi må konstatere, at Rusland ikke betragter os som en partner, men som en modstander. Det må vi selvfølgelig tilpasse os. Siden Den Kolde Krig har vi i flere omgange forsøgt at drage Rusland ind. Jeg siger det, fordi Rusland forsøger at give liv til en myte om, at NATO ikke har overholdt løfter, som, de påstår, er givet til Rusland om, at vi ikke vil udvide NATO mod øst. Sådanne løfter har aldrig været givet, og NATO har aldrig truffet sådanne beslutninger. Men i takt med at vi har udvidet NATO, har vi taget skridt til at forstærke samarbejdet med Rusland. Vi gjorde det første gang i 1997 (Det Permanente NATO-Rusland Fællesråd, red.) og i 2002, hvor vi etablerede NATO-Rusland Rådet. Vi har virkelig gjort meget. Men efter mere end 20 år må vi konstatere, at russerne altså har et andet syn på det. I virkeligheden har de måske aldrig accepteret udfaldet af den kolde krig«.
Svækket tillid
I april vedtog NATOs udenrigsministre at suspendere det civile og militære samarbejde i NATO-Rusland Rådet, og suspenderingen ventes forlænget ved dette udenrigsministermøde. NATO-Rusland Rådet kan fortsat træde sammen på højt niveau, eksempelvis i konsultationer på ambasadørniveau.
Er forholdet mellem NATO og Rusland tillidsfuldt i dag?
»Nej. Bestemt ikke. Rusland har overtrådt de forpligtelser, Rusland gik ind på i 1997 og 2002. Russerne har brudt alle principper. Derfor er der ikke tillid. Og det er derfor, at en række af vores allierede – og især dem østpå – føler sig truede«.
Så der er ikke tillid. Men stoler du på Putin?
»Det her er ikke et personligt spørgsmål. Hvis man lægger mærke til, hvad Putin skriver og siger, er der en klar sammenhæng mellem hvad han siger, og hvad han gør. Desværre er det, hvad vi har set i Ukraine. Det var også det, vi desværre så i Georgien (i 2008, red.). Det er en ny sikkerhedssituation, vi har måttet tilpasse os. Så vi har forstærket vores kollektive forsvar, blandt andet ved at forstærke overvågningen af luftrummet over Baltikum, flere skibe i Østersøen og i Sortehavet. Flere øvelser i Baltikum og Polen. Vi fortsætter, og vi vil tage flere skridt om nødvendigt«.
En ny slags krigsførelse
Er det Rusland, der fører krig i Ukraine?
»Ja, det er klart, at det er. Når du spørger på den måde, er det vigtigt at sige, at de jo gør, hvad de kan for at skjule deres sande ansigt. Det er en ny slags krigsførelse, hvor de sender grønne mænd ind. Mænd, der ikke bærer mærker, hvilket kan skabe tvivl om, hvem der står bag. Men NATO-landene har et ret godt efterretningssystem. Vi er godt klar over, hvad der foregår. Det er fuldstændigt klart, at det er russerne, der står bag. Det blev så også afsløret, da Rusland besatte Krim og lagde det ind under Rusland. Men det er det samme, vi ser i det østlige Ukraine. Vi ser også, at der er en strøm af våben, udstyr og mennesker fra Rusland ind i det østlige Ukraine over en grænse, der ikke er ordentligt bevogtet. Så det er fuldstændigt klart, at der er en stærk russisk hånd bag det, der foregår«.
Er Rusland NATOs fjende?
»Både NATO og Rusland har siden 1997 sagt, at vi ikke betragter hinanden som fjender. I NATO har vi ingen planer om at angribe Rusland. Så i den forstand er vi ikke Ruslands fjende. Men jeg må konstatere, at Rusland betragter NATO som en modstander, og det fremgår også af deres militære dokumenter, som vi må tage alvorligt.«