En dag i slutningen af september satte to ukrainske flådefartøjer kurs mod havnebyen Mariupol, og det var nær endt grueligt galt.
For da det lille eftersøgningsskib »Donbas« og en medfølgende slæbebåd nærmede sig indsejlingen til det Asovske Hav, blev de mødt af en magtdemonstration.
Mindst ti russiske krigsskibe og hurtigbåde ventede på den beskedne ukrainske flotille. Der var ingen tvivl om budskabet: Bliv væk.
Russiske hurtigbåde satte kurs direkte mod de ukrainske skibe, før de drejede af i sidste sekund, hedder det i en rapport fra den ukrainske flåde. Imens dykkede russiske kampfly med øredøvende drøn tæt over skibene.
Men de ukrainske skibe fortsatte. For Ukraine var det et spørgsmål om at beholde muligheden for at sejle frit til og fra en af landets vigtigste havnebyer. Og undgå en truende økonomisk blokade.
Først var det Krim, så det østlige Ukraine og nu vil han have det Asovske Hav. Også Tyskland må spørge sig selv: Hvad vil Putin gøre næste gang, hvis vi ikke stopper ham?Petro Porosjenko, præsident i Ukraine
Siden april har Rusland krævet at inspicere og tilbageholde ukrainske handelsskibe i Kertj-strædet mellem Sortehavet og det Asovske Hav med kostbare forsinkelser til følge.
Manøvren i september lykkedes – for en stund i hvert fald.
Da de ukrainske skibe nåede frem til Mariupol, blev sejladsen hyldet som »en formidabel og risikabel operation lige under fjendens næse« af en ukrainsk TV-kanal.
Reaktionen var stik modsat i Moskva. Ukraines »rustne« flåde havde krænket russisk farvand med en »særdeles farlig manøvre«, meddelte russisk TV.
Stemningen i Sortehavet var med andre ord giftig, længe inden krisen de seneste dage flammede op til et nyt og hidtil ukendt niveau.
Våbenmagt bag krav
Først i søndags blev resten af verden mindet om Kertj-strædet og det Asovske Hav. For denne gang åbnede Rusland ild mod en lignende ukrainsk sejlads gennem strædet. Et ukrainsk flådefartøj blev ramt og flere såret, en slæbebåd blev vædret, og tre ukrainske fartøjer blev bordet.
Ukrainske marinesoldater har siden været i russisk fangenskab og skibene beslaglagt.
Det var den første militære konfrontation til søs mellem de to lande, siden Rusland i 2014 annekterede den ukrainske Krim-halvø og erobrede dele af nabolandets flåde. Det var også første gang, at Moskva satte våbenmagt bag sit nye krav om overhøjhed over det afgørende Kertj-stræde mellem Krim og det russiske fastland.
»For russerne handler det om at sikre en snigende anerkendelse af suveræniteten på Krim og en snigende anerkendelse af, at det er Rusland, der bestemmer i det Asovske Hav,« siger Claus Mathiesen, der er lektor ved Forvarsakademiet.
Ruslands argument er, at Ukraine måske engang havde rettigheder i strædet, men med Moskvas annekteringen af halvøen er begge sider nu russiske, og derfor er det Moskva, der bestemmer fra A til Å. Også selv om en traktat fra 2003 slår fast, at begge lande har ret til frit at besejle strædet.
Moskvas ydmygende krav til nabolandet er, at Ukraine fremover skal spørge pænt om lov i Rusland – et land, Ukraine ser som aggressor i konflikten i Østukraine – hvis ukrainske flådeskibe vil gøre sig håb om at besøge vigtige ukrainske havne som Mariupol og Berdjansk.
Torsdag appellerede den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, om symbolsk opbakning fra de vestlige lande under et besøg i Tyskland. NATO-landene kunne for eksempel lade allierede krigsskibe gå gennem strædet for at understrege retten til fri passage, sagde han.
Ukrainske varer på vestlig køl
»Først var det Krim, så det østlige Ukraine og nu vil han have det Asovske Hav. Også Tyskland må spørge sig selv: Hvad vil Putin gøre næste gang, hvis vi ikke stopper ham?« sagde Petro Porosjenko til den tyske avis Bildt.
Indtil videre er der dog ikke enighed blandt de europæiske lande om nye sanktioner eller fælles skridt imod Rusland.
Det bør komme, mener pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesen. Han foreslår, at en dansk fregat kunne deltage i en NATO-koordineret støtteaktion med flådebesøg i både ukrainske og russiske havne i det Asovske hav.
»Det handler om at internationalisere denne sag,« siger Michael Clemmesen.
Han støtter også et forslag fra den tidligere svenske udenrigsminister Carl Bildt om at lade flere vestlige handelsskibe stå for fragt fra ukrainske havne i området. Det skulle gøre det sværere for Rusland at chikanere og lukke for skibstrafikken.
Rusland har tidligere reageret skarpt, når amerikanske og britiske krigsskibe har besøgt Sortehavet. I maj fløj 17 russiske kampfly tæt henover en britisk destroyer i området. Onsdag gentog Rusland planer om at opstille såkaldte S-400-missilsystemer på Krim-halvøen.
Rusland har siden 2014 oprustet kraftigt i regionen og forsøger nu at tvinge andre til at acceptere en ny status quo, siger Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet.
»Jeg tror ikke på, at russerne indleder en stor offensiv imod Ukraine nu. Men jeg tror, de vil fortsætte den snigende stadfæstelse af overhøjheden på Krim og forsøgene på at udbygge kontrollen med det Asovske Hav og med Sortehavet som sådan,« siger han.
Simon Kruse er Berlingske korrespondent i Rusland
