FN advarer om global hungersnød »af bibelske proportioner«: »Hvis folk ikke får mad, dør de«

Coronakrisen har fordoblet antallet af sultende mennesker i verden. Nu må regeringer verden over handle hurtigt, hvis de vil undgå en »omfattende hungersnød af bibelske proportioner,« advarer FNs fødevarechef.

 
Coronavirus har ramt hele verden. Få et overblik her. Fold sammen
Læs mere

Coronakrisen har ikke bare ramt økonomien og sundhedsvæsener verden rundt hårdt. I udviklingslande kan den føre til hungersnød af »bibelske proportioner«. 265 millioner mennesker i over 30 lande risikerer at sulte.

Sådan lyder advarslen fra David Beasley, direktør i FNs fødevareprogram, World Food Programme, ifølge The Guardian. Det er mere end dobbelt så mange som før pandemien, viser en ny rapport fra samme FN-organisation.

En gruppe kvinder venter på en fødevarelevering fra FNs World Food Programme i Sydsudan. I takt med at coronakrisen forværrer sultkrisen i flere udviklingslande, kan antallet af folk i reel hungersnød fordobles, advarer FN nu om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tony Karumba/AFP/Ritzau Scanpix.

»Vi taler ikke om at gå i sultne i seng,« forklarer Beasley til The Guardian:

»Hvis vi ikke får mad ud til folk, dør de.«

Eksperter og forskere forventer, at coronavirussen også kommer til at ramme udviklingslandene, og det er svært at få indblik i, hvor hårdt virussen allerede har ramt i flere afrikanske lande.

Men flere udviklingslande har skrøbelige sundhedsvæsner, som får svært ved at håndtere en pandemi – og hvis samfundene helt skal lukke ned, ligesom de allerede er begyndt i flere afrikanske lande, vil det få store konsekvenser for allerede skrantende økonomier.

»Det her er virkelig mere end en pandemi. Det skaber en global sultpandemi. Det er en humanitær og fødevarekatastrofe,« siger Beasley ifølge The Guardian.

Samme besked gav han tirsdag til FNs Sikkerhedsråd. Da opfordrede han verdenslederne til at sende knap 13,7 milliarder kroner i nødhjælp så hurtigt som muligt til de udviklingslande, der er hårdest ramt af krisen. Der er i øvrigt brug for yderligere 2,4 milliarder kroner til at få mad og medicinsk udstyr sendt ud til de hårdest ramte områder, vurderer han ifølge The Guardian.

World Food Programme forventede allerede en forværret sultkrise i 2020, fordi flere lande i Afrika for eksempel har været plaget af sværme af græshopper, som har forpurret sæsonens høst. Coronavirussen gør kun tingene værre:

»Vi kigger ind i omfattende hungersnød af bibelske proportioner,« siger han.

For knap en måned siden advarede FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) om, at coronakrisen kan skabe en global mangel på fødevarer.

For det første betyder udgangsforbud og social afstand i flere lande, at der pludselig er færre mennesker til at høste afgrøder på verdens marker. Det kan gøre det svært at producere samme mængde mad.

For det andet påvirker de nye grænsenedlukninger også fragten af verdens fødevarer. Det tager simpelthen længere tid for varerne at nå frem.

Og for det tredje er flere lande begyndt at føre en mere protektionistisk politik i ly af coronakrisen. Nogle har lagt høje tariffer på deres mest eksporterede varer, mens andre helt har bremset eksporten. Det gør de for at holde hylderne fyldte i deres egne supermarkeder, hvor coronapandemien har fået panikslagne borgere til at hamstre i stor stil, da den begyndte.

Det blev af Deutsche Welle dengang kaldt for »fødevarenationalisme«. Og nu er det op til regeringer at åbne for eksporten igen, så fødevarekæderne stadig kan fungere på tværs af verden, mener David Beasley.

Han efterlyser ligeledes en løsning, der kan hjælpe arbejdere med at komme i marken og høste afgrøder.

»Vi kan forhindre dette i at udvikle sig til omfattende hungersnød. Men vi er nødt til at reagere hurtigt og klogt,« siger han ifølge The Guardian.