Flemming Splidsboel: Hvis Rusland får Krim, er det starten på en ny verdensorden

Hvis USA accepterer Ruslands annektering af Krim, kan det skabe ikke bare en kaotisk situation, men også den nye verdensorden, som blev varslet ved indsættelsen af Trump for snart 100 dage siden.

Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS. 
Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis USA anerkender halvøen Krim som en del af Rusland, som det har været i fremme i flere medier, vil det markere slutningen på den verdensorden, vi kender, og starten på en ny, mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel.

»Det vil være en cementering af den nye politik, som Trump varslede ved indsættelsen den 20. Januar. Han sagde jo direkte i sin indsættelsestale, at han ville udvide USAs territorium,« siger Flemming Splidsboel.