Facebook står foran stor test: Falsk video af usympatisk Zuckerberg lagt online

Facebook har nægtet at fjerne en falsk video, der udstiller demokraten Nancy Pelosi som fuld og snøvlende. Men hvad gør Facebook, når den nye videoteknologi pludselig rammer firmaets egen stifter og chef?

Facebook-stifteren Mark Zuckerberg er blevet udsat for en såkaldt deepfake. Se videoen i artiklen herunder. Aaron Bernstein/Reuters/Ritzau Scanpix

I et falsk videoklip, der ligger på det sociale medie Instagram, sidder en kynisk Mark Zuckerberg og indrømmer, at han har total kontrol over millioner af menneskers liv og fremtid.

Videoen – der er dukket op på Instagram for fire dage siden – er produceret, så den ligner et klip fra en rigtig nyhedsudsendelse.