Det store spørgsmål efter topmødet mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og Ruslands Vladimir Putin i Helsinki mandag er, om verden er blevet mere sikker, efter at Trump og Putin forsøger at genstarte nedrustningsforhandlingerne og etablere et nyt forhold til hinanden.

Detaljerne om det emne er ikke store, men alene det, at de diskuterede det, kan være godt nyt for Europa, på et tidspunkt hvor forholdet til Rusland er tæt på frysepunktet og det dårligste siden Den Kolde Krig - samtidig med at der hersker en usikkerhed om USAs vilje til at samarbejde med europæerne i den vestlige forsvarsalliance NATO. Men der er også et men efter Trumps rundrejse i Europa. Kan europæerne stole på Putin og samtidig vide præcis, hvor man har den amerikanske præsident?

»Hvis ikke man kan stole på Putin i Krim, Ukraine og andre steder, hvordan kan man så stole på ham i forhold til nedrustningsforhandlingerne«

»Hvis ikke man kan stole på Putin i Krim, Ukraine og andre steder, hvordan kan man så stole på ham i forhold til nedrustningsforhandlingerne«, som David Gergen, tidligere sikkerhedspolitisk rådgiver for hele fire præsidenter, sagde på amerikanske TV-stationer som reaktion på mødet.

USA og Ruslands atomvåben.

USA og Rusland har godt 90 procent af hele verdens atomlagre, så det er naturligt, at man starter med forhandlinger mellem de to stormagter. Problemet er blot, at verden på det område er blevet betydeligt mere kompliceret end under Den Kolde Krig.

Flere og flere lande har eller er tæt på at udvikle atomvåben. Nordkorea hævder at have dem. Iran ville have udviklet dem på nuværende tidspunkt, hvis ikke man præventivt havde bremset iranerne med den såkaldte atomaftale. Så de fleste kommentatorer byder det velkommen, at det var en af de ting, man umiddelbart kunne blive enige om. Men det er også mere kompliceret end som så.

Spørgsmålet er, om verden bliver mere sikker af nedrustningsforhandlinger, med den usikkerhed der nu er indbygget i både Putin som præsident i Rusland og med Trump som den frie verdens leder. For Trump har kastet de euroæiske lande ud i en stor usikkerhed om USAs vilje til at forsvare alliancemedlemmer med sine udtalelser om NATO.

USAs NATO-engagement.

»Ved at sætte spørgsmålstegn ved USAs engagement til at forsvare NATO-landene mod angreb tvinger Trump disse lande til at at indgå i en europæisk alliance for at kunne levere et kollektivt forsvar,« siger Bruce Blair, som forsker i atomare våben ved Princeton University, til netmediet  The Daily Beast.

Trump forlod NATO-mødet i nærmest kaotiske tilstande, selv om alle efterfølgende slog fast, at USA fuldt og helt er med i NATO. Men det faktum, at Trump var ved at trække tæpppet væk under de europæiske lande på mødet, har fået europæerne til at tænke på alternative forsvarsalliancer især i EU.

Og der kan komme en ny atomstrategi på bordet. Lige nu er det Storbritannien og Frankrig, der har atomvåben, men slet ikke nok til en reel afskrækkelse over for Rusland. USA har atomvåben i Europa til at forsvare egne styrker, men det er amerikanernes store atomparaply, som er kernen i afskrækkelseseffekten over for Rusland og andre fjender.

Og visse europæiske lande har leget med tanken om at erhverve sig atomvåben, blandt andet Polen. I 2017 var det formanden for landets regerende parti Log og Retfærdighed, Jaroslaw Kaczynski, der luftede ideen om et europæisk atomforsvar, og enkelte andre nikkede til det.

Men der er trods alt et stykke vej. Den europæiske usikkerhed lige nu skyldes ikke udelukkende de russiske atomvåben. Det skyldes i høj grad også to ledere i Rusland og i USA, som europæerne ikke er helt trygge ved.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.