EU-formand skaber dansk bekymring med lovforslag om løn

Kommissionsformand lover at tage hensyn til dansk aftalemodel, men hun vil alligevel foreslå et direktiv.

EU-Kommissionens formand Ursula Von Der Leyen. Fold sammen
Læs mere
Foto: OLIVIER HOSLET/Ritzau Scanpix

Det skal være slut med lønninger så lave, at folk lever et arbejdsliv i fattigdom. Det lover EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som varsler et snarligt "lovforslag om mindsteløn" i EU.

Danmark og enkelte andre EU-lande afventer dette i frygt og spænding, da det er en potentiel trussel mod den danske aftalemodel.

»Løndumping ødelægger værdigheden ved at arbejde. Det straffer iværksætteren, der betaler anstændige lønninger. Det forvrider fair konkurrence i det indre marked,« siger Ursula von der Leyen

»Alle skal have en minimumløn.«

Det slår hun fast i talen »Unionens tilstand«, som hvert efterår sætter kursen for det kommende års arbejde i EU.

I år holdes talen på grund af coronakrisen i Bruxelles. Det har ikke været muligt at rejse til Strasbourg.

Formanden understreger, at der bliver tale om »et lovforslag«. Det er, hvad både arbejdsmarkedets parter og den danske regering har kæmpet imod i lang tid.

Ritzau erfarer, at EU-Kommissionen i efteråret vil fremsætte forslag om et EU-direktiv på området. Forslaget ventes dog først i slutningen af oktober, og derfor er indhold og form endnu ikke fastlagt.

For at komme de få EU-lande i møde, der som Danmark kæmper for at bevare en model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn og vilkår, vil von der Leyen tilføje nogle garantier i forslaget.

Kommissionen arbejder med en mulig model, hvor man vil friholde lande for mindstelønsforslaget, hvis mindst 70 procent af arbejdstagerne er dækket af en overenskomst.

Tanken er, at landet dermed har et velfungerende system for kollektive aftaler. Dermed har det ikke brug for en lovbestemt mindsteløn.

EU-kommissær Margrethe Vestager bekræfter, at man på tegnebrættet arbejder med en model, hvor man sætter et niveau - som hun dog ikke sætter procentsats på - for dækningsgraden af overenskomster i et land.

»Det vil man så indføre i direktivet på en måde, præcis for at sikre at EU-Domstolen også ved, hvad der er lovgivers intention. Det har været en meget stor bekymring fra dansk side,« siger Vestager.

I Danmark er det tal ikke langt over 70 procent. Derfor kan det muligvis stadig blive en potentiel trussel mod den danske model.

»Personligt går jeg ind for kollektive overenskomster, og forslaget vil fuldt ud respektere nationale kompetencer og traditioner,« siger Ursula von der Leyen.

Fagbevægelsen og regeringen har længe været engageret i at holde møder med EU-Kommissionen. De har krævet sikkerhed for, at fundamentet for den danske model ikke smuldrer.

Indtil videre har de mange forsikringer fra EU-Kommissionen ikke skabt tryghed i Danmark.

Konkret frygter man, at en borger vil bringe sagen for EU-Domstolen, som ville kunne nå frem til, at også Danmark skal indføre en lovbestemt mindsteløn.

»Vi er stadig modstandere af den her idé, og det er selvfølgelig også noget, vi kommer til at rejse i de diskussioner, der kommer til at være med de andre europæiske lande,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Venstre bryder sig heller ikke om idéen. EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) påpeger, at den danske models skæbne ligger hos domstolen, og det bekymrer ham.

Han noterede sig dog, at von der Leyen gav en »meget klar politisk garanti«.

»Vi fik fra hestens egen mund, at hun støtter den nordiske arbejdsmarkedsmodel,« siger han.

Christel Schaldemose (S) mener ikke, at talen i dage ændrede noget:

»Jeg blev ikke beroliget i dag. Jeg har hele tiden vidst, at hun også er begejstret for den kollektive overenskomst.«

/ritzau/