Rygterne gik ellers lystigt. Serbien, som er nære allierede med Rusland af historiske grunde og på grund af manglende tillid til USA, ville deltage i en storstilet russisk militærøvelse i denne uge.

Det var endnu et bevis på, at Serbien, som er det eneste Balkan-land, der ikke forsøger at blive medlem af den vestlige forsvarsalliance NATO, men »kun« af EU, er nære venner og allierede med Rusland.