Hvis man kører i en bil, der har kurs mod en skrænt, så er det godt at tage sine forholdsregler. Det anerkendte de 27 EU-lande på et topmøde i Bruxelles onsdag aften.
Her ville EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker præsentere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans kolleger for den airbag, man kan udløse i tilfælde af katastrofen: At det ikke lykkes at få en aftale på plads med briterne før 29. marts, når de forlader EU.
For efter at forhandlingerne med briterne søndag brød midlertidigt sammen, anser EU nu det scenarie for »mere sandsynligt end nogensinde,« som Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, sagde før mødet.
Kommissionen har længe forberedt en nødplan, og i begyndelsen af september mødtes en arbejdsgruppe under Ministerrådet for at forberede planen.
Den indebærer ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung, at al nødvendig lovgivning skal kunne vedtages i en turbo-procedure på mindre end fem dage. Det skal sikre, at man kan agere med det samme på alle konkrete problemer, der måtte opstå fra den ene dag til den anden, lige fra fødevarer til eksport af biler.
Nationale planer
Landene er også ved at forberede sig hver især.
I Forbundsdagen løftede kansler Angela Merkel onsdag for første gang sløret for, at en tysk udgave af en nødplan er langt fremme.
»Hvordan behandler vi de 100.000 britiske statsborgere i Tyskland dagen efter Brexit, hvis der ikke er en aftale?« spurgte kansleren uden at give svaret.
Det store udestående i forhandlingerne er - og har længe været - hvordan man skal undgå grænsekontrol mellem Irland og Nordirland.
Et spørgsmål, Donald Tusk kalder en gordisk knude. Med henvisning til Alexander den Stores berømte sværdslag, der huggede knuden over, sagde Tusk forud for topmødet, at han forventede, at den britiske premierminister også ville møde op med kreative løsninger.
På vej ind til topmødet løftede Theresa May imidlertid ikke sløret for, hvad hun ville præsentere kollegerne for.
»Ved at arbejde intenst og tæt kan vi nå frem til en aftale,« mente hun dog.
Lithauens præsident Dalia Grybauskaite var mere skeptisk:
»De ved ikke, hvad de vil, og det er problemet. Dramaet er ikke kommet til den sidste akt.«
Europa-Parlamentets formand Tajani meddelte efter middagen med Theresa May, at hun ikke havde haft noget nyt med i tasken:
»Der er gode viljer, ønsker om at at nå en aftale. Men jeg opfattede ikke, at der var noget substantielt nyt, da jeg lyttede til May.«
Lars Løkke Rasmussen måtte onsdag aften finde sin egen nødplan hos SAS på vej til Bruxelles, da forsvarets Challenger-fly ikke kunne lette. Ved sin sene ankomst sagde han:
»Jeg er relativ optimistisk, men det bliver ikke i aften, vi bliver enige,« sagde han.
I et forsøg på at få forhandlingerne til at glide, har EUs chefforhandler, Michel Barnier, meddelt, at EU er klar til at forlænge den overgangsperiode, der bliver nødvendig for at planlægge det fremtidige forhold, efter marts.
Om det er attraktivt for de hardcore Brexit-tilhængere i Mays regering er derimod tvivlsomt. For i sådan en overgangsperiode ville Storbritannien skulle leve op til EUs regler og betale de udgifter, der er som medlemsland.
Det har været vigtigt for EU at slå fast, at forberedelserne på at ramme afgrunden på ingen måde betyder, at man ikke vil arbejde intenst på at finde en løsning. Det sagde EUs chefforhandler på vej til mødet.
»Vi har brug for meget mere tid. Vi vil arbejde videre roligt og tålmodigt i de næste uger,« sagde Michel Barnier.
Eva Jung og Lykke Friis er Berlingskes korrespondenter i henholdvis Bruxelles og Berlin.