»EU bryder sig slet ikke om løsrivelsesprocesser«

Hvad kan EU overhovedet stille op over for den betændte konflikt i Spanien? Forstå hvordan tingene ser ud fra Bruxelles. Berlingske har stillet ni spørgsmål til professoren.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC GAILLARD

Da Spaniens premierminister Mariano Rajoy fredag aften afsatte Cataloniens regering og bebudede nyvalg, lød der ingen nye toner fra EU.

»For EU ændres ingenting. Spanien bliver ved med at være vores eneste samtalepartner. Jeg håber, at den spanske regering favoriserer argumentets styrke, ikke styrkens argument,« skrev EU-præsident Donald Tusk på Twitter.

Men hvad ligger der egentlig bag de kortfattede meldinger fra Bruxelles? Berlingske har stillet ni spørgsmål til jura- og statskundskabsprofessor på Københavns Universitet og EU-ekspert Marlene Wind.

»Det her er en dybt ulykkelig sag set fra Bruxelles, og man har kørt en bevidst afmålt tilgang til hele processen i Spanien. Man har undladt at sige ret meget andet, end at man betragter det som et rent internt spansk anliggende. Man tager klart parti for Spanien. Og man mener, at hvis man på noget tidspunkt skulle have en proces, hvor en del af et land bliver til en selvstændig stat, så skal det være i overensstemmelse med de forfatningsmæssige regler i det land, man ønsker løsrivelse fra,« siger hun..

Kan man sammenligne med andre eksempler i EU?

»Vi kan let lave en parallel til Skotlands selvbestemmelsesproces i 2014, der var helt legal. Også her undgik EU at kommentere på interne processer og hvad man ville gøre, i fald skotterne blev selvstændige. Men det var tydeligt, man var mere positivt indstillet over for skotsk uafhængighed og evt. også skotsk medlemskab af EU, fordi det var foregået på en juridisk korrekt måde. Det er den store forskel mellem Skotland og Catalonien: Det er ikke tilladt efter den spanske forfatning,« siger Marlene Wind.

Hvad er EU bekymret for?

»EU bryder sig ikke om løsrivelsesbevægelser. Det vil evt. smitte og give andre regioner i Europa samme lyster. Det giver en uforudsigelighed og ustabilitet,« siger Marlene Wind.

Hvad er det for en usikkerhed, der skaber i EU-samarbejdet?

»Det kan ikke undgås, at når stater brækker midt over, giver det anledning til splid. Forestil dig, hvis Catalonien så ville optages i EU, så kunne Spanien jo bare nedlægge veto. Det har alle lande ret til, når det gælder nye medlemmer. Der ville komme en lavine af splid og ballade omkring, hvorvidt Catalonien så kunne være kandidatland,« siger hun.

Du siger, EU er bange for, at andre kunne lade sig smitte. Hvem er det?

»Det kunne være det velbjærgede Norditalien. Det kunne være Flandern, der taler om en løsrivelse fra Vallonien i Belgien. Nogen taler om Bayern, men det er efter min mening langt ude. Så er der Skotland, hvor tingene er foregået helt efter bogen. Og hvem ved, hvad der kan ske i Nordirland , hvis hele grænsedragningen ved Brexit aldrig bliver løst? Der er tilbøjeligheder rundt omkring – nogle mere rimelige end andre,« siger hun.

Er der andre problemstillinger med catalanernes ønske set fra EU?

»Det er imod hele ånden i det europæiske samarbejde, at Catalonien som region skulle have ret til en at være en selvstændig stat, 'blot' fordi man taler et andet sprog end resten af Spanien. EU bygger på »unity in diversity.« At selv om vi er forskellige etniske og sproglige enheder, så kan vi sagtens samarbejde. Den europæiske ånd skal forene forskellighed - ikke splitte nationer, der som i dette tilfælde stadig har rigtig meget til fælles,« siger Marlene Wind.

Catalanerne vil jo argumentere, at de er en minoritet, hvis særpræg og sprog ikke bliver tilstrækkeligt anerkendt i Spanien?

»EUs svar er, at vi har at gøre med en demokratisk stat. Der er ikke tale om et diktatur. Hvis catalanerne gerne vil have mere selvbestemmelse, så må man løse det internt. Samtidig er der jo også mange, der ikke ønsker løsrivelse - ca halvdelen, hvilket jo er en del. Det er med til at sende et signal til EU og resten af verden om, at spørgsmålet også internt i Catalonien er dybt konfliktfyldt og kompliceret. Derfor er Catalonien så isoleret i den her sag uden den store opbakning,« siger hun.

Kan du forstå, det for omverdenen ser mærkeligt ud, man ikke kan mægle fra EUs side?

»Nej, for i det øjeblik EU gjorde det, ville man underminere Spanien's autoritet og sige til den spanske regering, I har grebet det her helt forkert an. Man ville sige, at Catalonien har et krav på en forhandling med en ekstern part. Det ville give legitimitet til løsrivelsesbevægelsen,« siger Marlene Wind.

Kan det ændre sig?

»Jeg vil ikke udelukke, at hvis tingene udvikler sig yderligere. Hvis der pludselig opstår vold og kampe i stor stil, hvis vi ser dødsfald, så kan de godt være, EU må gå ind. Men jeg kan ikke se, hvad det skridt skulle bestå i. Og det vil uanset altid være mere oplagt med en mere neutral mægler såsom fx FN,« siger hun.