Erfaring fra Sverige: Betjente med kamera på uniformen bliver udsat for mindre chikane og færre stenkast

Chikane mod politibetjente generelt og sexchikane mod kvindelige politibetjente specifikt tog af, efter at betjentene i Stockholm-forstæder begyndte at bære kamera som en del af uniformen. Det viser et pilotprojekt i Sverige. Faldet var dog beskedent, finder kriminalpræventivt råd.

I tre Stockholm-forstæder har betjente haft cirka 300 kropskameraer i brug i et års tid. Imidlertid har man ikke kunnet mærke en tydelig effekt af kameraerne, når det angår egentlig fysisk vold som slag, skub og spark mod betjentene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Skal politibetjente bære kamera som en del uniformen eller ej? Debatten har bølget frem og tilbage i Danmark i årevis, og nu bringer friske erfaringer fra Sverige mere viden til bordet.

Erfaringerne kommer fra Stockholm-forstæderne Rinkeby, Botkyrka og Södertälje, der er områder, hvor betjente på grund af konflikter med beboere har haft svært ved at arbejde.

Som et forsøgsprojekt begyndte betjente i området i foråret 2018 at bære kropskameraer, og nu er evalueringen fra det svenske kriminalpræventive råd, Brottsförebyggande Rådet (Brå), klar.

»Vi kan se, at visse typer af chikane – især chikane af seksuel karakter rettet mod kvindelige betjente, men også mundtlig chikane af mandlige betjente – er mindsket,« siger Fredrik Marklund, der er undersøger hos Brå og en af forfatterne bag rapporten, til nyhedsbureauet TT.

Sammen med verbal chikane har betjentene desuden været udsat for færre angreb med sten, laserlys og kanonslag, skriver Brå i rapportens konklusioner.

Betjente, der er blevet interviewet til rapporten, har oplevet, at kameraerne har haft en afskrækkende effekt for personer, som forventeligt ville kunne finde på at chikanere betjentene. De ræsonnerer, at mange således vil være tilbøjelige til at tænke sig om en ekstra gang, fordi de ved, at de bliver filmet.

Brå understreger dog også, at der er tale om »beskedne« forandringer – især på baggrund af at forventningerne til kameraerne var høje, og at der er tale om omfattende investeringer.

I de tre Stockholm-forstæder har cirka 300 kameraer været i brug i et års tid.

Kan virke provokerende

Imidlertid har man ikke kunnet mærke en tydelig effekt af kameraerne, hvad angår egentlig fysisk vold som slag, skub og spark mod betjentene, skriver Brå i rapporten.

Forklaringen er her, at personer, der går fysisk til angreb på politiet, ofte vil være psykisk syge eller påvirkede af alkohol eller stoffer og dermed mindre opmærksomme på, at de bliver filmet.

Brå konkluderer desuden, at kameraerne også kan have den modsatte effekt.

»Nogle bliver provokerede af kameraet og kan indimellem gå til angreb – i hvert fald verbalt – og sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor politiet filmer dem, ligesom de kan finde på at »filme tilbage«. I anmeldelser og i efterforskningen har vi desuden oplevet, at det kan munde ud i fysiske angreb mod kameraet, idet personer har forsøgt at slå kameraet af betjenten eller på anden måde har angrebet kameraet,« siger Fredrik Marklund.

Håbet med projektet var blandt andet, at flere forbrydelser ville blive opklaret ved hjælp af optagelserne.

Ifølge Brå er optagelser fra kameraerne blevet anvendt i forbindelse med 178 efterforskninger, mens materialet har været benyttet specifikt i forbindelse med 20 afsagte domme. Dette tal kalder Marklund »ret få« i forhold til, at 300 kameraer har været i brug i et års tid.

Pilotprojekt i Danmark

Ifølge DR har dansk politi anvendt kropskameraer i forbindelse med aktioner på Christiania i København, ligesom der har været forsøgsordninger med kameraer blandt fængselsbetjente i danske fængsler.

Det var den daværende konservative justitsminister, Søren Pape Poulsen, der i efteråret 2017 lancerede projektet. Det skete som en del af en større plan, der skulle sørge for bedre sikkerhed blandt fængselsbetjente.

Kameraerne fungerede imidlertid ikke alle steder efter hensigten. For eksempel valgte betjentene i Vestre Fængsel i København kollektivt at lægge kameraerne, fordi der opstod tvivl om, hvorvidt optagelserne kunne anvendes som bevis mod en fængselsbetjent i forbindelse med sager om magtanvendelse, skriver Ritzau.