Tyrkiet, der i otte år har taget imod millioner af syriske flygtninge, har nu skiftet kurs og i de seneste uger tvunget tusindvis af flygtninge til at forlade landets største byer. De bliver sendt til grænsen mod Syrien med hvide busser og politibiler.
Præsident Recep Tayyip Erdogan skubber nemlig på for at føre en radikal plan ud i livet; han vil genbosætte flygtningene i de syriske områder, der er kontrolleret af kurdiske og amerikanske soldater på den anden side af grænsen. Hvis det ikke lykkes, truer han i stedet med at sende strømmen af syriske flygtninge mod Europa.
Del: