EP-valg for dummies: Her er din håndbog til dagens valg

Hvor meget magt er det nu lige, Europa-Parlamentet har? Og hvorfor kan vi egentlig ikke stemme på Margrethe Vestager? Her er ti spørgsmål og svar om EU, der skal gøre dig klar til at sætte dit kryds.

EP19: Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre samt Morten Løkkegaard fra Venstre, Mette Boch fra Liberal Alliance, Pernille Weiss fra Konservative og Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet før de 10 spidskandidater til Europaparlamentsvalget mødes til DRs TV-debat i Pakhus 53 i København, onsdag den 22. maj 2019. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

I disse dage går alle EU-lande til stemmeurnerne. I Danmark løber europaparlamentsvalget af stablen søndag. Og har du stadig spørgsmål til processen, inden du står med stemmesedlen i hånden, så er her ti svar på spørgsmål om EU, du måske har stillet dig selv.

I dag sidder der 751 medlemmer i Europa-Parlamentet fordelt på de 28 medlemslande. Men når Storbritannien – efter planen – snart træder ud EU, bliver 28 til 27. Og så skal der fremover kun sidde 705 medlemmer i Europa-Parlamentet.

I dag repræsenterer 13 medlemmer – altså mandater – Danmark i Europa-Parlamentet. Antallet af mandater afhænger af, om der træder lande ind i – og nu også ud af EU. Eksempelvis havde Danmark i 1999, inden en række syd- og østeuropæiske blev indlemmet i EU, 16 mandater.

Denne gang skal vi stemme om 14 mandater. Det skal vi, fordi Storbritannien planlægger at træde ud af EU. De 13 mandater tager til Bruxelles – hvor EU-arbejdet primært foregår – umiddelbart efter valget. Det 14. mandat bliver først aktivt, når Storbritannien forlader EU.

I Danmark opstiller i alt ti partier til valget til Europa-Parlamentet. Ni af partierne kender du allerede fra Folketinget. Derudover opstiller Folkebevægelsen mod EU. Deres bogstav på stemmesedlen er »N«, og deres formand hedder Rina Ronja Kari.

Der er kun én EP-valgkreds. Det betyder, at du kan stemme på alle kandidater, der stiller op til Europaparlamentsvalget.

EP-spidskandidaterne er...

  • Jeppe Kofod (S)
  • Morten Helveg Petersen (B)
  • Pernille Weiss (C)
  • Margrethe Auken (SF)
  • Mette Bock (LA)
  • Rina Ronja Kari (N)
  • Peter Kofod (DF)
  • Morten Løkkegaard (V)
  • Nikolaj Villumsen (Ø)
  • Rasmus Nordqvist (Å)

Test dig selv: Få svar på, hvilke EP-kandidater du er mest enig med

Afstemningerne finder sted mellem 23. og 26. maj i hele EU. Uanset valgdagen må ingen lande dog afsløre det nationale valgresultat før 26. maj kl. 23.00. Det betyder, at vi i Danmark – ligesom i resten af Europa – først kender det endelige, samlede EU-valgresultat natten til mandag.

Det kan der være delte meninger om. Ser man på mandatfordelingen, så har Danmark flere mandater i EU per indbygger, end store lande som Tyskland eksempelvis har.

Hvor meget disse mandater bestemmer, kan være sværere at måle. Det afhænger eksempelvis af, hvilke poster de har, samt de politiske sager, de er ordførere på.

Det afhænger også af den politiske gruppe, som kandidatens parti lægger sig ind under. Jo større en politisk gruppe, desto mere indflydelse vil gruppen som helhed ofte have.

En undersøgelse fra organisationen Votewatch viser, at der ikke er én eneste dansker på listen over de 100 mest indflydelsesrige EP-medlemmer.

De danske partier tilhører større europæiske grupper i Europa-Parlamentet. Grupperne er typisk sammensat af partier, som følger omtrent samme ideologi og har lignende politiske overbevisninger.

Partierne taler internt i grupperne om, hvordan de vil stemme til de forskellige lovforslag. Ingen er dog forpligtet til at stemme som resten af den politiske gruppe.

I dag findes der otte grupper i Europa-Parlamentet. De to største politiske grupper er den store konservative gruppe EPP og alliancen af socialdemokrater S&D.

Gruppefordelingen forventes at ændre sig efter valget, hvor særligt de højrenationalistiske EU-skeptiske partier i Europa planlægger at danne nye grupper.

Inden valget så de otte politiske grupper således ud. I parentes fremgår, hvilke danske partier, der i dag er med i gruppen:

  • EPP: Gruppe af konservative og kristendemokrater (De Konservative)
  • S&D: Består hovedsageligt af socialdemokratiske partier (Socialdemokraterne)
  • ECR: Gruppe af EU-skeptiske og konservative partier (Dansk Folkeparti)
  • ALDE: Liberale, pro-EU-partier (Radikale, Venstre)
  • GUE/NGL: Parlamentets mest venstreorienterede gruppe (Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU)
  • De Grønne/EFA: Slår sig hovedsageligt op på miljøpolitik (SF)
  • EFDD: Højreorienteret, EU-skeptisk gruppe
  • ENF: Højreorienteret, EU-skeptisk gruppe

Nogle medlemmer af Europa-Parlametet er ikke tilknyttet en politisk gruppe. Disse kaldes »løsgængere« – men ikke fordi de ikke tilhører et bestemt parti. Men fordi partiet ikke tilhører en bestemt politisk gruppe.

Nej. I hvert fald ikke direkte. Efter valget til Europa-Parlamentet skal der først vælges en ny formand for Europa-Kommissionen. Jean-Claude Juncker skal erstattes.

Den nye formand for Europa-Kommissionen skal herefter til at sætte sit hold af kommissærer. Én fra hvert land. Kommissærerne er også indstillet af de enkelte landes regeringer. De behøver altså ikke i forvejen være medlem af Europa-Parlamentet. Det er blandt andet derfor, at du ikke kan stemme på Margrethe Vestager, selv om hun er konkurrencekommisær i EU.

Når hele den ønskede Kommission er nedsat, skal Europa-Parlamentet godkende den ved et flertal.

EU består af tre kamre: Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet:

I Europa-Parlamentet sidder de politikere, som vi har stemt på i de forskellige lande. De vedtager lovgivning sammen med Ministerrådet.

Kommissionen består af 28 kommissærer – en fra hvert medlemsland. Én af dem er kommissionsformanden.

Ministerrådet – også blot kaldet Rådet – består af ministre fra alle medlemslande. Hvilke ministre, der samles til et rådsmøde, afhænger af det politiske emne for mødet.

Ministerrådet består af ministre fra alle EU-landene. Det vælges ikke på én gang, men ændrer sig, når medlemslandene afholder parlamentsvalg eller sammensætter nye regeringer i deres hjemlande.

Mellem 2014 og 2018 er der blevet vedtaget 708 lovtekster, som er blevet til lovgivning i Danmark.

Det er blandt andet EU, der har bestemt, at der er gratis roaming i alle EU-lande, at der skal øremærkes barsel til mænd, og at der er kommet forbud mod en række engangsprodukter af plastik.

Lovprocessen foregår groft sagt således: Kommissionen står for at fremsætte lovgivningsforslag. For at de kan blive til lov, skal de have opbakning i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Parlamentet og Ministerrådet forhandler ofte om lovteksterne, så der bliver indgået kompromisser, der kan vedtages i begge kamre.

Test dig selv: Få svar på, hvilke EP-kandidater du er mest enig med